391
Knud stifter Tinglid.
optages i Laget, som kunde fremtræde med tveæggede Sværd med guldindlagt Fæste og i en Rustning af lignende Pragt og Skønhed; derfor trak alle de fattige Krigere sig bort, og Mændene af fornem og velstaaende Slægt fik travlt med at lade sig smede skønne Vaaben og at omsætte unyttige Smykker i straalende Værger.
Krigerne vare rustede med Hjælm, Brynje, Sværd, Spyd og Skjold; ogsaa Øksen spillede en stor Rolle paa disse Tider. Vi have en Beskrivelse af Krigerne paa et Skib, som Jarl Godwin efter en Retssag med Knuds Søn Hardeknud maatte give i Forsoning. Det havde en Besætning af 80 udvalgte Krigere, hver Mand havde om begge Arme en vægtig Guldring, var klædt i tredobbelt Brynje og bar en delvis forgyldt Hjælm, paa venstre Arm et Skjold med gylden Bukkel og gyldne Nagler; Spydet laa i højre Haand, ved Bæltet hang det sølvhjaltede Sværd og over den venstre Skulder den danske Økse, indlagt med Guld og Sølv.
Tinglid, som det hed, talte 3000 Mand, hvoraf en Del skiftevis gjorde Tjeneste ved Knuds Hof, de øvrige i andre Borge eller fordelte paa Gaarde i den sydlige Del af Landet; Krigerne kaldtes Huskarle, hvilken Betegnelse synes at have afløst hémþegi (S. 370). Korpset var ikke særlig bestemt til at skulle kæmpe til Hest — i det hele vare Rytterkampe ikke hyppige paa disse Tider — dog færdedes Huskarlene til Hest, ligesom de ogsaa gjorde Tjeneste paa Hærskibene. Tinglid havde sit eget Ting Huskarlestævne, hvor der fulgtes særegne Rettergangsregler. Bestemmelserne herom og i det hele for Korpsets Ordning vare optegnede i dets Lov Vederlog (d. e. hvad der er lagt withær, imod, Forseelser; senere dannede man heraf Vederlag som Navn for Korpset). Brødrene skulde trofast staa hinanden bi, og den, som ved at hugge eller saare sin Kammerat brød Freden, blev med Nidings Navn jaget af Kongens Gaard og maatte fly alle Lande, hvorover Kong Knud raadede.
Knud skal dog have været en af de første, som brød Loven, idet han i Hidsighed dræbte en Huskarl. Men næppe var Gerningen gjort, førend Knud grebes af Anger; han sammenkaldte Hirden, steg ned fra sin Kongestol, og knælende bad han Krigerne om at idømme ham den Straf, han fortjente. Huskarlene vare helt raadvilde og forhandlede indbyrdes, til sidst enedes de om, at Knud selv burde idømme sig sin Straf. De førte Kongen tilbage til hans Trone, og Knud fældede da den Dom, at han skulde betale Mandebod for Drabet, men i Stedet for de sædvanlige 40 Mark det nidobbelte Beløb og dertil 9 Mark Guld i Gørsum (d. e. kostbar Hæders-
