376
Mordet paa de Danske St. Briccii Dag 1002.
Han følte ogsaa, at der kun var faa Angelsachsere, paa hvilke han kunde stole, men han forstod ikke, at den største Ulykke netop var, at ingen kunde have Tillid til Kongen selv. I sin Daarskab besluttede han at lade alle bosiddende Danske myrde paa en fastsat Dag. Der udgik Stikbreve derom til alle Englands Byer — dog sikkert ikke ind paa Danelagens Omraade, hvor Kongen ikke kunde finde tavse og villige Hjælpere — og man overfaldt paa St. Briccii Dag 13. November 1002 alle Danske med Sværd i Haand. Hverken Mand eller Kvinde blev skaanet; blandt de dræbte var ogsaa Pallig og hans Hustru.
En saa blodig Udaad maatte hurtigt hidkalde Hævnen. Kong Svend kom straks næste Aar med en Flaade til Exeter. Æthelreds Dronning Emma, en Datter af Normandiets Hertug Rikard I, havde faaet denne By i Morgengave og havde indsat Normannen Hugo til Høvding; han forraadte nu den stærke Fæstning til Kong Svend, som nedbrød dens Mure. Og snart efter viste Ealdorman Ælfric sig lige saa troløs. Han var efter sit tidligere Forræderi atter kommen til Ære og Værdighed og førte nu sine Skarer mod de Danske, men da Angrebet skulde begynde, anstillede han sig syg, og Tropperne gik med uforrettet Sag fra hinanden.
Næsten i hvert af de følgende Aar gentog de Danske deres Angreb, der førte dem langt ind i Landet; omtrent aldrig bare Angelsachserne Sejren hjem. Vi skulle her kun omtale en enkelt Begivenhed fra de endeløse Tog. I Aaret 1011 belejrede de Danske Canterbury; ved skammeligt Forræderi af en Præst lykkedes det dem at slippe ind i Staden, hvoraf en Del blev tændt i Brand. Vikingerne toge et stort Antal gejstlige og verdslige Stormænd til Fange, blandt disse Ærkebisp Ælfheah, som havde konfirmeret Olaf Tryggvason. Han blev ført til Skibene og holdt fangen i 7 Uger, idet man ventede paa, at Løsepengene skulde blive betalte, men de udebleve lige saavel som Løsepengene fra hele Landet.
Da nu Lørdag efter Paaske 1012 de Danske fejrede en stor Fest og berusede sig i Vin, som de havde faaet bragt Syd fra, lod de Ærkebispen føre frem for sig og forlangte, at han skulde betale Løsepengene. Da han afslog det, førte de ham til deres Husting. Thorkil den Høje vilde frelse ham og tilbød Vikingerne Guld og Sølv og alt sit Eje undtagen sit Skib, men Krigerne vare ubønhørlige, og de begyndte at overdænge Ærkebispen med Sten, Træstykker, Ben og lignende. En Viking Thrym, som Ælfheah havde omvendt fra Hedenskabet og hvem han Dagen før havde konfirmeret,
