373
Forbund imod Olaf Tryggvason.
for den Haan, Olaf havde tilføjet hende. Svend gik ind paa hendes Planer, og de sendte Bud til Kong Olaf, Erik Sejrsæls Søn, og Erik Jarl i Sverige for at formaa dem til at deltage i Overfaldet paa den norske Konge. Begge Fyrster vare straks rede og samlede hurtigt en Flaade, hvormed de stævnede til Danmark.
Sigvalde Jarl, med hvem Kong Svend havde udsonet sig, havde faaet det Hverv at være Spejder, hvorfor han sejlede til Jomsborg og derfra til Kong Olaf, med det Maal at sinke Kongen saa længe, at den svenske og danske Flaade kunde være samlet. Kong Olaf blev, da Tiden trak ud, nødsaget til at hjemsende den egentlige Ledingsflaade. Saa kom der hemmelig Bud til Sigvalde om, at Flaaden nu var samlet og laa i Sundet Svold (vistnok paa den vestlige Side af Rügen). Kong Olaf ytrede Frygt for, at de Danske under Hjemfarten vilde overfalde ham, og Sigvalde lovede at give Kongen Følge med 11 Skibe, for at han kunde være tryg mod Angreb fra de Danske.
De to Konger og Erik Jarl vare gaaede i Land paa en Ø (mulig Hiddensø); fra Stranden stirrede de ud over Sundet, hvor i det skønne Solskinsvejr eet Skib efter et andet kom glidende frem fra Sønden. Et mægtigt Fartøj skred foran de andre, og Kongerne raabte: »Det fagre Skib maa være Ormen den lange!«, men det var dog ikke saa. Andre Skibe sejlede frem, og hver Gang troede de, at det var Kongeskibet. Men Erik Jarl gav dem bedre
Besked; det største af dem, de havde set, var »Tranen«. Da saas
- ↑ Indskriften lyder: Gunulf og Øgöt og Aslak og Rolf rejste denne Sten efter Ful, deres Fælle, som døde østerude paa Havet, da Konger sloges [þą kunukar barþusk]. Maaske sigtes herved til Svolderslaget.
