371
Kong Svends Ægteskaber.
Efter disse Indskrifter har saaledes Kong Svend stridt haarde Kampe ved en Belejring af Hedeby, og han har her mistet tapre Kæmper. Maaske har den nævnte Skarde været den samme som Jomsvikingen Skarde, der deltog i Kampen ved Hjørungavaag. Han var en af de fangne Vikinger, hvis Liv blev skaanet; senere har han saa fulgt med Kong Svend paa Englandstog, men er endelig segnet foran Hedeby.
Men hvem Kong Svends Fjender vare, vide vi ikke. Vi kunne med nogen Rimelighed gætte paa, at det var Kong Erik Sejrsæl eller hans svenske Krigere. Imidlertid kunde jo ogsaa de »Barbarer«, der havde bemægtiget sig Hedeby, være vendiske Urostiftere. Mærkeligt er det i hvert Fald, at endnu en Snes Aar efter denne Tid vedbliver Bisp Ekkehard at leve i Landflygtighed fjernt fra sit Sæde.
Kong Svend havde været gift med Gunhild, en Datter af Hertug Mieszko af Polen og Søster til Boleslav Chrobri, der var Polens mægtige Hertug og senere Konge. Skønt Svend havde flere Børn med sin Hustru, havde han dog forstødt hende og sendt hende tilbage til Polen.
Paa disse Tider var Kong Erik Sejrsæl i Sverige død (o. 993). Han havde været gift med Sigrid, der var en Datter af Toste, en af de mægtigste Mænd i Sverige blandt dem, der ikke havde Fyrstenavn; som vældig Viking havde han faaet Navnet Skaagul-Toste efter Valkyrjen Skaagul, og han besad vidtstrakte Ejendomme. Sigrid havde mange Bejlere paa Grund af sin Skønhed og Kækhed og sine store Rigdomme.
Men Sigrid var grum af Sind, og hun holdt haardnakket fast ved sin hedenske Tro. To af sine Bejlere, som hun agtede lidet,
da de kun vare Underkonger, lod hun indebrænde. Derimod
- ↑ Indskriften, der begynder med den midterste Linie, lyder: þurlf risþi stin þᶏnsi himþigi suins eftiʀ erik filaga sin ias uarþ (paa Bagsiden) tauþr þᶏ trekiaʀ satu um haiþa bu ian han uas sturi matr tregʀ harþa kuþr.
