361
Kongemagten paa Harald Gormsens Tid.
som værdsatte hans Styrelse af Landet, at Harald senere mindedes; han blev baade af Danske og Islændere kaldet Harald Blaatand.
Hvor lidt vi end vide derom, kan der næppe være Tvivl om, at Kong Harald har været virksom for at ordne Landets indre Forhold. Han nævnes ved forskellige Lejligheder som Lovgiver og siges endog at have givet Love uden for Landets Grænser (S. 302, 325, 338). Meget i den Ordning af Riget, som vi senere se gennemført og hvorved Styrelsen fik en fastere Centralisation og der opnaaedes større Ensartethed i Undersaatternes Pligter, synes at maatte føres tilbage til hans Tid.
Det er sandsynligt, at Harald har gjort sin Kongemagt for stærkt gældende, i hvert Fald i den senere Tid af sin Regering. Det siges, at Harald engang ved Stranden fandt en umaadelig Stenblok, som han vilde lade slæbe til sin Moders Grav ved Menneskers og Oksers Hjælp. Ledingsbønderne vare lidet tilfredse med at skulle anvendes til Arbejde, som de betragtede som Træls Gerning. Kong Harald saa stolt til, hvordan Stenen bevægede sig frem, og han spurgte en af sine Mænd, om han nogen Sinde havde set en saa stor Byrde drages af Menneskehaand. Denne svarede da: »Ja, jeg saa det nys, Konge!« Da nu Harald trængte ind paa ham for at faa nærmere Forklaring, svarede han: »Jeg var just Vidne til, at Danmark blev trukket fra Dig«. Krigerne havde i Forbitrelse over det Arbejde, som var paalagt dem, henvendt sig til Svend om Hjælp, og han havde lovet at være deres Fører over for den tyranniske Konge.
I Danmark var der paa de Tider vaagnet en Lyst til paa ny
- ↑ Indskriften paa den 6 Fod høje Sten lyder: Tufa let kaurva kubl mistiuis tutia uft muþur sina harats hins kuþa kurms sunaʀ kuna.
Danm. Riges Hist.
I 46
