24
Gangbygninger.
Her foreligger saaledes i Virkeligheden en Byggekunst, som vækker Opmærksomhed i lige saa høj Grad ved det Resultat, der er naaet, som ved de Vanskeligheder, der ere overvundne. Det er kun et solidt Kælderrum, der er bygget, men der er tumlet med saadanne Masser og Tyngder, med Sten af ofte uhandelige Former, saa at man maa undre sig over, at et Folk, der endnu kun havde Redskaber af sten og Træ, har kunnet naa saa vidt. At Danmark fordum har været beboet af Kæmper — siger Saxo — fremgaar klart af de umaadelige Blokke, hvoraf de gamle Gravkamre ere byggede; paa Højenes Top ser man vældige Sten, som almindelig menneskelig Kraft ikke vilde kunne flytte endog paa flad Mark. Den samme Opfattelse har Almuen haft indtil sene Tider; men dens Urigtighed vilde jo i hvert Fald de fundne Knokler af Stenalderens Mennesker kunne bevise. En snild Anvendelse af almindelig menneskelig Kraft kan udrette vidunderlige Ting. Ved rullende Tømmerstokke, indskudte under den undergravede Blok, kan denne efterhaanden flyttes langt. Ved Løftestænger, under hvilke der lægges Sten efter Sten, kan Dækstenen bringes op i den Højde, hvori den skal ligge, ved Kiler og Tove kan den drages ud i sit rette Leje. Eller den kan flyttes ad en skraanende Jordvold op til Taglinien. At de store Sten skulde være kløvede eller
