354
Tonekunst.
lignende Forklædning i Kong Æthelstans Lejr, hvor han genkendtes af en Dansk. Ikke heller nævnes Sang, naar da Tryllesang (Galder) undtages. Mulig er det en saadan, en arabisk Rejsende (o. 960) har hørt og som han skildrer paa en lidet smigrende Maade: aldrig har han hørt styggere Sang end hos Indbyggerne af Byen Slesvig; den bestaar i en Brummen, der kommer fra deres Struber, ligesom Hundens Gøen, kun endnu mere dyrisk.
Hvad der imidlertid har bidraget til at aabne de Danskes Øre for Tonekunsten, har sikkert været den skønne ambrosianske Sang, som lød ved Gudstjenesten. I Kirkerne mødte i det hele de Danske paa mange Maader nye Aabenbaringer fra Skønhedens Rige, og til Kirkerne kaldtes de af de smukt klingende Klokker, som ved Daggry og Solfald omsatte Naturens Stemning i Lyd og talte til nær og fjern.
Vi maa tro, at hos de Danske, som i det hele hos Nordboerne, Dans var ukendt. Intet Sagn fra Hedenold, ingen Saga og intet Oldkvad omtaler den, og dog nævnes Leg og Idræt saa ofte. Styrke og Smidighed var Maalet for Legemsøvelserne, der vare af mangfoldig Art. Trækning i Tove og Boldspil, Svømning, Skydning eller Spydkast mod Maal, alt dette hørte saa at sige til den daglige Gerning og Forlystelse. Dertil kom Løb og andre Øvelser i Hurtighed og Behændighed, hvilket der er saa meget mere Anledning til at mindes, som allerede Digteren Ermoldus Nigellus (S. 227) omtaler de Danske som »de hurtige, behændige«. I en Tilføjelse fra det 9. Aarhundrede til et Værk af den saakaldte Geograf fra Ravenna læses ligeledes: »Danmark frembringer de hurtigste Mennesker og overgaar heri alle andre Folk«. Biskop Thietmar af Merseburg, som var Svend Tveskægs samtidige, fortæller endvidere, at Befolkningen i den store russiske By Kijev mest bestod af indvandrede, især »de hurtige Danske«. Saaledes synes Udtrykket de hurtige, veloces, at være bleven et Kendingsord for vort Folk.
Endvidere tumlede de Danske sig til Hest, og de vare vante til, om de ikke førte Heste over Havet, da i det fremmede Land hurtigt at forvandle sig til Ryttere (Fig. 134). Men som de lagde Vægt paa
