352
Digtningens Art.
3dje Linie, der havde sit Stavrim for sig, talte 5 Stavelser og havde 3 Taktslag; i øvrigt kunde Linierne her fremvise de største Variationer. Skønt vi ikke kunne nævne Eksempler fra Runestene paa Anvendelsen af denne Versform, er der vel ikke Tvivl om, at ogsaa den er bleven benyttet.
Vi have ingen Grund til at tro, at de Kvad, som ere blevne digtede eller i hvert Fald sungne i Danmark, have været af egentlig episk Art. En Heltedigtning synes ikke at ligge den nordiske Aand nær. Nordboerne have foretrukket at skildre den enkelte Handling eller at afmale en Situation, hvori Brydningen mellem forskellige Karakterer var skildret med dramatisk Kraft og hvori Personerne under krydsende Tale kunde lægge deres dybe Følelser eller snilde Tænkning for Dagen. Man agtede ikke ret det brede eller udspundne, hvorimod man stræbte mod det tankevægtige i den tætbyggede Form.
Af spredte Vink eller af de enkelte Runeindskrifter ligesom ogsaa af de Danskes hele Liv og Virken kunne vi vel i det hele slutte os til Arten af de Danskes Aandsanlæg og Skønhedsfølelse. Der har ytret sig hos dem stor Livslyst, Mod til at leve og tilegne sig Livets Goder, og det har ikke manglet paa blussende og blodig Lidenskab. Paa den anden Side har Alvoren raadet, fremfor alt har Agtelsen for Kraft og Karakter gjort sig gældende. De Danske have endvidere glædet sig over Naturen og haft opmærksomt Øje for den, de have ikke frygtet dens Haardhed, de kunde tage Kampen op med den over brusende Bølger, gennem hvinende Storme, men de have dog fremfor alt yndet det smilende Landskab, hvor herlige Skove og brede Floder, hvor frodige Enge og glidende Bække forlystede Øjet, lokkede til Jagt og lovede rigeligt Underhold. Derfor slog de sig omsider til Ro i den rige og frugtbare Del af England og i Normandiets frodige og skønne Landskaber.
