Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/351

Denne side er blevet korrekturlæst

327

Kufiske Mønter.

den kufiske Mønt stærkt repræsenteret, vel ikke i saa talrig Mængde som i Sverige, især dets østlige Landsdele, men dog i betydeligt Antal. Man betegner Mønterne som kufiske efter den Bogstavskrift, der er anvendt paa dem og som stammer fra Byen Kufa ved en Biflod til Eufrat. Disse Sølvmønter, Dirhemer, ere prægede i Byer i Syrien, Mesopotamien, Persien, men fremfor alt vise Fundene Mønter, slaaede af Fyrster af det ssamanidiske Dynasti, der herskede i de nordøstlige Lande af Kalifriget hinsides det kaspiske Hav og Aralsøen (Fig. 117).

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 327.jpg
118. Halvbrakteater fra Tiden 940—60.

De kufiske Mønter ere komne til Norden ad Handelsvejen opad Dnjepr, men endnu i langt hyppigere Tal gennem Landskaberne ved Volga. Ved denne Flods øvre Løb boede bulgarske Stammer, som vare ivrige og dygtige Købmænd, der dreve omfattende Handel med Befolkningen i Landene hinsides det kaspiske Hav, hvem de især bragte kostbare Pelsvarer; Nordboerne stode atter i livlig Handelsforbindelse med Bulgarerne, og de hjembragte fra denne Omsætning store Overskud af Sølvmønt. Medens der i Danmark ikke er gjort noget Fund af kufisk Mønt fra det 9. Aarhundrede, blive de derimod hyppige i Løbet af det 10. Aarhundrede, især i dets Midte; der haves fra de Landsdele, som da vare danske, 73 Fund paa i alt 3700 Mønter.

I øvrigt gjordes der paa Kong Haralds Tid i Danmark nye Forsøg paa Udmøntning (Fig. 118). I Begyndelsen have Dorstad-Mønterne ligesom tidligere været Forbillede, og de danske Mønter vare ret vægtige; men snart udmøntedes de af ganske tyndt Sølvblik, saa at de fik Udseende af Brakteater, hvor Reverssiden især er stærkt præget, medens Adverspræget omtrent udviskes. Ligheden med den ældre Udmøntning svinder efterhaanden, og Mønterne faa et selvstændigt Præg, hvori Korset hyppigt ses. Disse Halvbrakteater kendes fra et stort Antal Fund i Danmark, hvorimod de trængte meget lidt frem i de andre nordiske Lande; derimod har man truffet dem i enkelte Fund i Tyskland og Polen som et Vidnesbyrd om den begyndte stærkere Forbindelse med disse Lande.