Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/350

Denne side er blevet korrekturlæst

326

Minder om Jomsborg ved Julin.

Dag i Dag genkendelig; den hedder Silberberg og strækker sig Nord for Byen helt hen til Dievenow. Ved Gravninger har man kunnet forfølge de Forskansninger, der have omgivet Bakkens Top, og Fund af Oldsager have talt tydeligt om Stedets Fortid. Bjergets Navn stammer fra, at man her i Jorden ofte er stødt paa Genstande af Sølv. Især have Mønter fra det 10. og 11. Aarhundrede kunnet give Fingerpeg om Bjergets Fortid, ligesaa nordiske Lersager. Mellem Bjerget og Byen har den berømte Havn ligget.

Fil:Danmarks Riges Historie vol.1 326.jpg
117. Sølvmønt, præget under Ssamaniden Nuh ben-Nasr i Bukhara 945.

Ogsaa paa et andet Punkt ved Julin er der fundet Levninger fra Jomsborgtiden. Paa den udstrakte Højde Galgenberg Syd for Byen findes der Grupper af Smaahøje, i alt henved hundrede, hvilke ved Udgravninger have vist sig at indeholde Rester af brændte Lig og enkelte Oldsager, der have nordisk Oprindelse og netop ere ejendommelige for det 10.—11. Aarhundrede. Saaledes synes Jomsvikingerne her paa den vidtstrakte Højde med den prægtige Udsigt over Dievenow og das Haff at have bygget Hvilesteder for deres bortgaaede Kammerater.

I øvrigt have de Danske paa disse Tider hjemsøgt paa Togter endnu fjernere Egne i Østersølandene. I hvert Fald fortæller Saxo, hvorledes Kong Haralds højtbegavede Søn Hagen gjorde et Hærtog mod Semberne, Befolkningen paa Halvøen Samland mellem Frische Haff og Kurische Haff. Da han mærkede, at hans Krigsfolk vare ved at tabe Modet, lod han Skibene drage paa Land og brænde op. Saaledes vare Krigerne nødsagede til at kæmpe til det yderste, og det lykkedes dem fuldstændigt at besejre Fjenden. Efter at have dræbt Mændene tvang de Danske de sembiske Kvinder til at indgaa Ægteskab med sig, uanset at de havde Hustruer siddende hjemme i Danmark, og de bleve for Fremtiden bosiddende i Landet. Derfor hævdede Semberne senere, at de havde dansk Blod i Aarerne.

Forbindelsen med Landene i Øst, den tiltagende Handel over det store Fastland langs de russiske Floder ned til det byzantinske Rige og de arabiske Lande kan ogsaa mærkes paa den nye Møntstrøm, som føres ind over Landet. De i dansk Jord gjorte Fund fra disse Tider fremvise en Del byzantinsk Mønt, men især er