324
Kong Harald grunder Jomsborg.
Fjender og Plyndrere kunde vise sig, og om end Lejet ved en Flods Munding kunde være gunstigt, maatte det dog kræves, at der som her foran laa et overskueligt, afgrænset Farvand; netop saaledes rejste de jydske Byer sig jo ogsaa i det inderste af Fjordene. Ved Beliggenheden paa en Ø var Byen skærmet imod at overfaldes af en Landhær, og fra det store pommerske Opland, saavel som fra Egnene langs Oder, kunde der let tilføres den Varer.
Ligesom i sin Tid Kong Godfred havde opkastet sig til Herre over Reric, saaledes synes Harald Blaatand at være optraadt over for Julin. Kong Harald gjorde et Tog til Odermundingen — hedder det — og vandt her et stort Jarledømme; for at hævde sin Magt over By og Land grundede han tillige Borgen Jomsborg (ved Tiden 960). Denne blev lagt tæt op ad Julin, og Borgens Besætning havde aabenbart den Opgave at hævde dansk Herredømme i vendiske Egne, at beskytte Byen som Handelshavn, særlig de her bosatte Danske og de Købmænd fra Danmark, som søgte derhen. Denne Danmarks militære Forpost skulde snart vinde stor Berømmelse ved den udsøgte Krigerskare, som her gjorde Tjeneste, og ved de glimrende Bedrifter, den udførte.
Om disse handler den romantiske Jomsvikingesaga, der ganske særlig dvæler ved Palnatokes Historie; han gøres endog til Borgens Grundlægger. Men Palnatoke (eller Toke, Palners Søn,) er i væsentlig Grad en Sagnfigur, hvem der i Folkemunde er bleven tildelt samme Bedrifter og Skæbne, som den fra mange Lande kendte Mesterskytte, der blev tvunget til at skyde Æblet af sin Søns Hoved.
Det synes virkelig som om Jomsborg engang har haft en
