Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/34

Denne side er valideret

20 Kystfund.

men da man hidtil hverken har fundet Sødyrskaller eller Arnesteder og da man endvidere oftere optager slebne Redskaber, maa disse Fund nærmest henføres til Værkstedfundene, hvorom vi senere skulle tale.

I Køkkenmøddingerne gives os det fyldigste Billede af Menneskenes Liv i Stenalderen. Det er kun en enkelt Side af deres Liv, og det er muligt, at Dyngerne lære os alene noget om Datidens Fiskere og Kystbeboere, men i hvert Fald træffe vi her Menneskene midt i deres Virken. Det Billede af Kulturlivet, som de forhistoriske Minder give, vil altid være ensidigt; her have vi maattet ty til Maaltidsrester, til Redskaber og Vaaben, som Forskeren kun i ringe Grad raadspørger for den historiske Tids Vedkommende. Ikke desto mindre tale disse Levninger fra Husholdningen næsten lige saa tydeligt om Beboernes Kultur som de Mindesmærker, de have efterladt os i Gravene.

Den hyppigste Gravform og dernæst den, som er mest karakteristisk for det danske Landskab, er Dyssen. Ligesom nu seks Bræder loves os som det sidste Gemmested, saaledes har man engang kunnet tale om den sidste Hvile mellem de fem Stene, om Lejet under den stærke, beskyttende Overligger. Fra Højens Tag rager den store Sten som et Fjældstykke frem over Mulden og angiver Stedet som Gemmested, hvorom ogsaa en Kreds af Stene om Højens Fod som en tavs Livvagt bærer Vidne. Tagstenen paa Dyssen har altid været synlig. Det forholder sig ikke saa, at Jorden i Tidens Løb er skredet ned fra Højens Top og har røbet det skjulte Kammer, hverken Regnen eller Ploven har fjernet Mulden; allerede da Graven byggedes, har man ønsket ved den mægtige, knejsende, uafløftelige Rygsten og endda maaske tillige ved den utildækkede Top af Stenene nedenunder, at tilkendegive, at her var et Gravsted. Først i et senere Tidsrum – Bronzealderen — foretrak man ofte den helt af Grønsværet klædte Høj, og da kan man stundom ved Paafyldning have trukket Jorddækket op over Gravkammeret. Det firsidede, stundom femsidede Kammer er bygget af Kampesten, der paa Indersiden ere flade, dog kun sjældent fladt tilhugne som Vægge; det har gerne Mandslængde, 2–3 Fods Bredde og 4–5 Fods Højde. Ved den ene af de smalle Sider naar Stenen dog kun halvvejs op, her findes Indgangen, der er lukket med Jord eller stundom med en foran stillet Sten. Gulvet i Graven er undertiden belagt med Rullesten. I dette Kammer indsattes Ligene af de afdøde i liggende Stilling eller siddende og sammenbøjede.