314
Gorms Drøm.
Som det allerede er fortalt, vægrede Gorm sig ved at antage Kristendommen. I den danske Kirke gik der senere endogsaa Sagn om, at Kongen skulde have forfulgt de Kristne og øvet grumme Gerninger imod dem; men heri foreligger dog vist en Overdrivelse, som ikke er bleven mindre i Skildringen hos Adam af Bremen, der tillige er hildet af en Ordleg med Gorms Navn som den »grumme Orm«.
Gorm og Thyre havde to Sønner. Dengang da Gorm holdt Bryllup med Thyre, havde hun bønligt bedt om at maatte hvile som Jomfru i de første tre Nætter, indtil de ved en Drøm fik Vished om, at der vilde fødes dem Børn i Ægteskabet, og Gorm havde føjet hende deri, ja endog lagt et draget Sværd paa Lejet imellem dem. Allerede den første Nat drømte imidlertid Gorm, at der steg to mægtige Fugle op af Thyres Skød og svang sig højt mod Himlen; de dalede dog snart efter ned og satte sig paa hans Haand. Anden og tredje Gang fløj de ud, men til sidst vendte den mindste af dem alene tilbage med blodbestænkte Fjer. Gorm blev saa grebet af Sorg, at han udstødte et højt Skrig i Søvne; Tyendet skræmmedes og ilede til Kammeret. Gorm fortalte da sin Drøm, og Thyre forstod, at der derved tilsagdes hende Afkom, hvorfor hun nu hengav sig til sin Mand.
Der fødtes dem da ogsaa to Sønner Knud og Harald. Begge vare vel begavede og tapre, men den ældste vandt især Opmærk-
- ↑ Stenens Fod er skjult i Jorden, men her afdækket. Indskriften lyder [paa Forsiden]: kurmr kunukr karþi kubi þusi aft þurui kunu [paa Bagsiden:] sina tanmarkar but. — Med Tilnavnet »Danmarks Bod« kan sammenlignes Tilnavnet Árbót, Aaringens, Aarsvækstens Forbedring, givet Harald Haarfagers Datter Aalof, og endvidere Navnet paa den store Gildeklokke i Nidaros, der sammenkaldte og varede Byens Mænd: Bæjarbót d. e. Byens Hjælp og Skærmer.
