308
Kong Edvard erobrer Østangel.
Mercia; under hans vedvarende Sygelighed og efter hans Død var det hende, som djærvt kaldte Krigerne til Kamp.
Kong Alfred havde udviklet Englands Søværn; den Plan, som hans to Børn nu forfulgte, var at bygge en Række Fæstninger til Støtte for Forsvaret og Landegrænsen, ja om muligt lægge disse ind paa Omraader, som hidtil havde været i Danskes og Norskes Vold. England havde saa godt som ikke kendt Fæstningsværker, nu lode de to Søskende ikke mindre end 27 Fæstninger bygge og udbedre i Løbet af en halv Snes Aar (912—21). Værnepligtige fra alle Dele af Landet maatte tage Del i Arbejdet, som gerne blev udført, medens andre Delinger af Hæren stode som Vagtpost i Nærheden og beskyttede de arbejdende. Man rykkede endvidere ikke straks de Danske nær paa Livet, men begyndte i nogen Afstand.
For de Danskes Landsdele eller Danelag, som de hed, fordi dansk Lov her var gældende, havde Lea været den sydlige Grænseflod, og ved den byggede Edvard en Borg Hertford, først paa Nordsiden, saa paa Sydsiden; ude i Essex lagde han en Fæstning ved Maldon, straks derpaa en anden nordligere i Colchester. Paa hver sin Side af Wætlingastreet byggede Edvard Fæstninger ved Buckingham og Bedford, men saa rykkede han helt frem mod Kysten med Borgene Huntingdon, Stamford og Nottingham, og paa lignende Maade banede Æthelfled sig Vej fra Mercia. Englænderne havde aabenbart lært Tidens Kunst at bygge Fæstninger; men medens Kong Henrik I omgav de tyske Byer med Mure, have Angelsachserne næppe bygget af saa solidt Materiale; i den Maaned eller lidt derover, man havde til Raadighed for hver Borg, vilde man alene kunne danne et Forsvarsværk af Palisader, Jordvolde og Grave, kun en enkelt Gang byggede man af Sten.
Men at Fæstningerne vare truende og alvorlige nok, ses ikke blot af Nordboernes Bestræbelser for at hindre Byggeriet, men af de byggede Borges Virkninger; thi næppe var en Borg grundet, førend den omboende Befolkning gav sig ind under Kong Edvard eller under Æthelfled. Som Brikker rykke frem paa et Bræt, vare efterhaanden disse Borge dragne ind over Danelagen, og da de ofte rejstes som Tvillingborge paa hver Side af en Flod eller Strøm, spærrede de for Vikingeskibenes Fart op i Landet.