292
Kong Sigtryg, Gnupas og Asfrids Søn.
dette Gravmæle, Odinkars Datter, efter Kong Sigtryg, sin og Gnupas Søn (Fig. 101).
Saaledes har Asfrid rejst tvende Mindestene for sin Søn Kong Sigtryg, af hvilke den ene er bleven sat paa den Grav, hvori hendes Ægtefælle Gnupa var jordet.
Da hendes Søn bærer Titlen Konge, har Faderen Gnupa sikkert haft samme Stilling, eller med andre Ord, vi træffe igen den af flere historiske Kilder nævnte Konge. Men Gnupa var Søn af en svensk Høvding, og dermed stemmer netop ogsaa Karakteren af den ved Vedelspang fundne Sten, hvis Indskrift er i svensk Dialekt og hvis Runeformer afgjort ere svenske, saaledes at her en svensk Runemester har været virksom. Kongen har været gift med en dansk, højættet Kvinde; hun betegner sig som Odinkars Datter og derved vistnok som tilhørende den rige og mægtige Slægt, fra hvilken senere de to berømte Mænd med Navnet Odinkar udgik.
Der synes saaledes i Begyndelsen af det 9. Aarhundrede at have hersket ved Danmarks Sydgrænse en Konge Gnupa af svensk Afstamning, som Kong Henrik har overvundet og tvunget til Daab. Senere vender Kong Gorm sig imod ham, og i Kampen bliver han fældet. Man tør formode, at Gorms Søn Harald har ført disse Krige, eftersom Runeindskriften paa den store Jellingesten netop berømmer Harald for at have vundet »hele Danmark«. Men Gnupas danske Dronning Asfrid har uagtet sin Ægtefælles Daab rejst en Gravhøj for ham paa hedensk Vis, og paa denne lader hun atter sætte en Sten for Sønnen Sigtryg, efter at hun ligeledes har mistet ham. Mulig har Sigtryg raadet som Konge over en Landsdel, mulig har han kun været Søkonge; det er maaske den hedenske Kong Sigtryg, der blev indkaldt af de Danske i Normandie som Hjælper under deres Kamp med Kong Ludvig af Frankrig og som her fandt Døden 943. Senere er Gnupas Gravhøj af en eller anden Grund bleven ødelagt, og da har Asfrid andensteds rejst en ny Sten for sin Søn.
For dette lille Stykke af det dunkle Aarhundredes Historie
