16
De fældede og spiste Dyr.
Næringsmiddel for Beboerne, uagtet ganske vist Dyreknoklerne paa Grund af deres Størrelse gøre sig stærkt gældende i Dyngerne. I flere Køkkenmøddinger have dog Hjort, Raadyr og Vildsvin afgivet Hovedmængden af Føden, medens i andre Graasælen har haft en væsentlig Betydning. En lille Procent stammer fra Urokse, Bjørn samt fra Bæver — hvilke sikkert ogsaa ere blevne fortærede —, endvidere kan man finde Knokler af Ulv, Ræv, Los, Vildkat, Odder og Maar. Overalt forekommer der endvidere ret mange Knokler af den tamme Hund, som altsaa har været disse Dyngedanneres trofaste Ledsager. Urbeboerne maa have holdt sig til disse Steder eller i Nærheden af dem paa alle Aarets Tider, saaledes som Ben af forskellige trækkende Fuglearter og endvidere Hjortehornenes samt Vildsvinetændernes ulige Udvikling godtgøre.
Saaledes have vi i Køkkenmøddingernes Indhold et talende Vidnesbyrd om hvad der var Genstand for Urfolkenes Jagt og Udbyttet af deres Fiskeri; men disse Rester fortælle os desuden om mange andre sider af deres Levevis. Snit af Knive ses mangen Gang paa Knoklerne, og det er en gennemgaaende Regel, at enhver Pattedyrknokkel, som har rummet Marv, er ved kraftige Slag bleven spaltet eller knust, for at dens nærende og velsmagende Indhold kunde blive nydt. At Hundene have søgt at gøre rent Bord efter deres Herrers Maaltid, fremgaar ikke blot af Mærkerne af Hundetænder paa Knoklerne, men godtgøres ogsaa ved at alle de mindre haarde Knokler eller Knokkeldele, som Hunden helt tilintetgør, ere forsvundne. Trindt om i Dyngen ses de Arnesteder, hvor Føden har været tilberedt. Haandstore Sten have været lagte sammen til Underlag for Baalet, som har skørnet dem eller sværtet
