275
De Danskes Nederlag ved Dyle 891.
vare to danske Konger Sigfred og Godfred; 16 kongelige Mærker bleve gjorte til Bytte og sendte til Bajern. Saa glimrende var Sejren, at Kong Arnulf paabød, at den hvert Aar paa denne Dag skulde mindes ved en Takkefest.
Og dog havde Nederlaget ikke svækket Vikingerne i højere Grad end at de, efter at have trukket Tropper sammen, kunde befæste sig paa selv samme Sted og Aaret efter gøre Hærfarter endog til Omegnen af Bonn.
Først i Efteraaret 892, da Hungersnød hjemsøgte Landet, forlode Vikingerne deres Kvarter i Lowen og sejlede til England. Men til de lothringske Lande vendte Hæren aldrig tilbage.
I tretten Aar havde der været Fred i det angelsachsiske Rige — naar nogle enkelte korte Anfald fraregnes — da »den store Hær« fra Boulogne sejlede til dets Kyster. Den førte Heste og Tros over paa 250 Skibe i een Overfart og slog sig ned i det østlige Kent. Samtidig styrede Hasting med 80 Skibe ind i Themsmundingen og besatte Kents nordlige Del, saa at dette Landskab syntes helt at skulle fravristes England. Vikingeskarernes Nærhed maatte indeholde en stor Fristelse for de i Østangel og Northumberland bosatte Nordboer til paa ny at tage fat paa Krigerlivet, og Kong Alfred lod Kongerne i disse Landsdele aflægge Ed paa, at Freden skulde blive holdt, Østanglerne stillede ham endog Gisler. Han drog derpaa mod de to Hære paa Kent-Halvøen og lejrede sig midt imellem dem, idet han uafbrudt søgte at forurolige dem. Hasting traadte snart i Forhandlinger med Kongen og svor ham Fred, ja tillod endog, at hans to Sønner bleve døbte; Alfred var Fadder for den ene af dem.
Imidlertid vare disse Standlejre stadig farlige, idet Krigerne foretog dumdristige og vidtstrakte Togter midt ind i Landet og desuden fik Hjælp fra Østangel og Northumberland trods alle Tilsagn. Saaledes stod pludselig hundrede Skibe under Sejl ned mod Exeter ved Kanalen, som de indesluttede, medens 70 Fartøjer samtidig belejrede en Borg i Devonshire. Kong Alfred sendte Hærdelinger til de truede Landsdele, men inden de naaede derhen, vare Vikingerne borte. Med andre Dele af Hæren drog han til den store Lejrplads, som de to hedenske Hære nu havde rejst ved Nordsiden af Themsmundingen. Skanserne bleve stormede, alt det kostbare Bytte, som fandtes, blev taget og tilligemed de Danskes Kvinder og Børn ført til London. Hastings Hustru og hans to Sønner vare
35*
