272
Lejren ved St. Germain l’Auxerrois.
Et antændt Baal ved Taarnets Fod hyllede dette i en tæt Dunst af kvælende Røg, saa at Forsvarerne vare ved at fortvivle, indtil de omsider ved overhældt Vand fik Branden dæmpet.
Paris lod sig saaledes ikke tage i en Studs. Vikingerne maatte give Tid og slaa sig til Ro; de byggede derfor en fast Lejr med Forskansning af Sten og Jord omkring den runde Kirke St. Germain l’Auxerrois paa højre Seinebred og toge fat paa Byens Belejring med Anvendelse af al den Krigskunst og Haandværksdygtighed, som stod i deres Magt. Erobringen syntes heller ikke at haste, thi ingen tænkte paa at undsætte Paris. Kejser Karl den Tykke havde kun Tanke for sit italienske Herredømme, og de Lidelser, som hans vestlige Lande undergik, rørte ham ikke. For Vikingerne laa smukke og rige Landskaber aabne, og de sendte deres Skarer omkring paa Plyndring.
Men ogsaa Angrebene imod de to Taarne fortsattes. Normannerne byggede uhyre, med Tage forsynede Vogne, der, rullende paa 16 Hjul, som stangende Vædre skulde føres imod Murene, men det lykkedes Frankerne at dræbe de Haandværkere, som byggede dem. Under Tage af udspændte Oksehuder trængte Belejrerne derpaa ind mod Taarnenes Fod, de fyldte Gravene med Jord, Grene og Grønsvær, ja røvet Kvæg, eller de styrtede endog dræbte Fanger derned, men alt var forgæves. Og da de lod brændende Fartøjer drive ned ad Seinen for dermed at stikke Ild paa Broerne, standsedes disse af Broens Underbygning af Sten, og det lykkedes Forsvarerne at faa Skibene sænkede under Vandet.
Da hændte det den 6. Februar, at den opsvulmede Flod om Natten bortrev en Del af den mindre Bro, som forbandt Byen med Taarnet paa Sydsiden. Ved Daggry bleve Vikingerne Bruddet vaer og satte over Floden, inden Haandværkerne havde faaet Broen udbedret. De tolv Mænd i Taarnet vare hjælpeløst fortabte. Ved hidslæbt Hø fik Vikingerne Bygningen stukket i Brand; Forsvarerne maatte stige ned paa Broens Rester, hvor de efter en sidste Kamp alle bleve dræbte og deres Lig kastede i Seinen. Navnene paa disse tolv tapre Stridsmænd ere blevne bevarede og findes nu indhuggede paa en Marmorplade ved Petit Pont. Men den Bom, der spærrede for Sejladsen op ad Seine, var løftet, og Normannerne strømmede ud over Landskaberne mellem denne Flod og Loire.
En frankisk Hær under Grev Henrik nærmede sig for at bringe Paris Undsætning, men fik kun Held med at føre nogle Levnedsmidler ind i Byen, hvorimod det ikke kom til nogen alvorlig Kamp
