247
En dansk Flaade indeslutter Björkö.
Menighed, og Jarlen Hergeir holdt fast ved sin Tro, hans Kirke stod endnu, men var uden Præst. Da Ansgar sendte en Eneboer Ardgar derop, modtoges denne med Glæde. Man havde netop set et mærkeligt Vidnesbyrd om den kristne Guds Magt. En fordreven svensk Konge Anund havde søgt Tilflugt hos de Danske, og ved at fortælle om Björkös store Rigdom lokket dem til at tage Del i et Hærtog mod Staden. En Dag laa pludselig en Flaade paa 32 Skibe foran den intet anende By; Kongen selv var fraværende, og Hergeir maatte lede Forsvaret. De rige Købmænd vare flygtede, men af Frygt for Udfaldet besluttede de sig til at tinge med Togtets Leder Anund, som gik ind paa, at Byen slap for Plyndring mod Betaling af 100 Pund Sølv. De Danske fandt, at det var altfor let sluppet i Forhold til Byens Rigdom, og truede med Angreb. Købmændene henvendte sig til de hedenske Guder med Ofringer og Paakaldelse, medens Hergeir spottende foreholdt dem, hvor lidt deres Guder hidtil havde hjulpet. Da de forfærdede bad ham sige, til hvem de kunde ty, svarede Hergeir: »Tror paa Gud i Himlen, som styrer alt, og hvem jeg tjener af rent Hjerte! Søger Hjælp hos ham, da skulle I mærke, at hans Almagt ikke svigter!« De fulgte hans Raad, fastede og gav fromme Gaver til Kristus for deres Befrielse.
Imidlertid vare ogsaa Fjenderne blevne tvivlraadige, om Byen kunde tages. Anund bad Danskerne huske, at der i Byen var mange og stærke Guder; der fandtes ogsaa en Kirke, og Kristus var den mægtigste af Guderne og en Hjælper for alle, der troede paa ham. Derfor burde de først ved Lodkastning erfare, om Guderne tillode dem at plyndre Byen. Lodderne kastedes, men Guderne vare derimod. Saa maatte de Danske opgive deres Plan, men for ikke at komme tomhændede hjem, besluttede de et Tog andetsteds hen, og vejledede paany ved Lodkastning, vendte de sig mod en By i Vendernes Land, som blev indtaget og hvor de vandt kostbare Skatte. Kong Anund, som ønskede at forsones med sit Folk, tilbagegav den Sum, som Staden havde betalt, og tog Bolig hos Borgerne. Hergeir vedblev med at overtale Hedningerne til at søge den stærke, kristne Gud. Saaledes syntes Forholdene i Sverige gunstige for en fornyet Prædiken af Kristendommen. Ansgar opfordrede Gauzbert til atter at drage til Sverige, men denne mente, at det kun vilde vække Vrede, naar han, som engang var forjaget, kom tilbage. Derfor foreslog han Ansgar selv at rejse derhen, og denne Plan billigede Kong Ludvig.
Kong Horik medgav Ansgar et Brev til Kong Olaf, hvori han
