Side:Danmarks Riges Historie - vol 1.djvu/256

Denne side er blevet korrekturlæst

236

Bispedømmet i Bremen lægges ind under Hamburg.

hellige Steder, da Ansgar efter Hedningernes Bortfart vendte tilbage; hvad han i lange Tider havde samlet og opbygget, havde een Dags Ulykke tilintetgjort. Og dog lød af Ansgars Mund kun den Jobske Klage: Herren gav, Herren tog, Herrens Navn være lovet!

Det var de dybeste Fornedrelsesaar for Ansgar; som husvild Flygtning tog han Ophold hos en medlidende Matrone paa Ramesloh (i Bispedømmet Verden). Gennem de mørke Skyer brød kun en enkelt Stjerne svagt frem. Netop i det samme Aar, som Overfaldet paa Hamburg fandt Sted, var Bisp Leuderich af Bremen død, og Ludvig den Tyske tænkte paa at give Ansgar dette Bispedømme. Men Bispedømmer turde efter Loven ikke sammenlægges, og Ansgar følte sin Samvittighed ængstet ved et Skridt, som kunde synes at tilsigte ublu Vinding eller at krænke andres Ret. Efter at Spørgsmaalet var bleven forhandlet paa forskellige Synoder, besluttede Ludvig imidlertid at udnævne Ansgar til Biskop i Bremen, samtidig med at han beholdt det hamburgske Ærkebispedømme, og Ansgar faldt til Føje. Som altid havde han nøje prøvet i sit Sind, om Gud kunde ønske saadant; han mindedes da et Drømmesyn, han engang havde haft i Hamburg, og som hidtil havde været ham uforstaaeligt. Han havde følt sig hensat til en yndig Egn, hvor Apostelen Petrus vandrede; til ham kom en Skare Disciple og bad om, at han vilde vælge dem en Lærer og Hyrde. Men Petrus pegede paa Ansgar og sagde: »Dér staar den, som I bør vælge!«  og da havde Ansgar følt sig fyldt af den hellige Aand og som fornyet ved Guds Naade. Han mindedes nu, at Kirken i Bremen var indviet til St. Peter, og han tvivlede ikke om, at Apostelen havde udpeget ham som Tjener for hans Kirke. Saaledes blev da Ansgar højtidelig indført i Bremen (848). For Ærkebispen af Koln var det et Tab, at han mistede en af sine Lydbisper; det varede da ogsaa nogle Aar, inden dette Spørgsmaal endelig blev ordnet og Kölnerbispen gav Afkald.

Ansgar var saaledes ikke alene bleven Biskop paa ny, men han havde faaet langt gunstigere Vilkaar til at kunne fortsætte Missionen. Skolen i Hamburg begyndte igen sin Virksomhed, og Lærere bleve udsendte baade til Nordalbingien og til Danmark. Paa den Tid var Horik Enekonge i Danmark, og Ansgar søgte ved Gaver og ved Æresbevisninger at stemme Kongen venligt for om muligt at faa Tilladelse til atter at lade Guds Ord prædike i Landet. Ansgar kom ofte til Danmark som Kong Ludvigs Udsending og forhandlede med Kongen om Bevarelse af Freden mellem Rigerne