226
Ebo prædiker i Danmark.
Tilstande, og Kejseren skænkede Ebo som et Støttepunkt i Nærheden af den danske Grænse Gaarden Welanao (nu Münsterdorf), en Fjerdingvej fra det befæstede Itzehoe; her blev et Kloster bygget.
Om Ebos Ophold i Danmark (823) er ikke meget bekendt; men efter Frankernes Beretning skal han have døbt mange. Det siger sig imidlertid selv, at et Sommerbesøg i et fremmed Land ikke kan have haft synderlig Betydning. Fra de danske Kongers Side er der sikkert ikke bleven givet Ebo noget Tilsagn om Støtte, derom vilde de frankiske Kilder næppe have tiet. Danske Drenge bleve optagne i Skolen i Welanao, og Ebo synes i den følgende Tid oftere at have besøgt denne, men han har ikke senere vovet sig ind over de danske Grænser. Til at vinde Fodfæste for Kristendommen i Danmark var aabenbart en Talsmand nødvendig, som helt kunde ofre sig til dette Hverv og som ikke i første Række var optaget af indre frankisk Politik. Danmarks politiske Tilstande skulde imidlertid nu bevirke, at en dansk Konge selv bad om at blive døbt.
Det er et gennemgaaende Træk i Fortællingen om
Kristendommens Indførelse i Danmark, at Kongerne vare lidet tilbøjelige
til at lade sig døbe. De kunde være venligt stemte mod den kristne
Lære eller tillade, at den prædikedes, men at træde over til en ny
Religion vilde for dem være et skæbnesvangert Skridt, saa længe
Folkets store Mængde var ivrige Hedninger; ikke mindst farligt
eller ugørligt maatte det være, fordi Kongen efter nordisk Skik og
Opfattelse havde et Hverv som Landets øverste Præst eller som
Folkets Talsmænd over for Guderne. Imidlertid var Haralds
politiske Stilling saa trykket, at det maatte staa for ham som vel
værdt at overveje, om ikke en Overgang til Sydens Religion vilde
skaffe ham den nødvendige Hjælp fra det mægtige Folk hinsides
Grænsen. Og først tre Aar efter at Ebo havde prædiket i Danmark,
og først efter at de hjemlige Fjenders Modstand havde tvunget
Harald til at gribe til de sidste Midler for at bevare sin Kongemagt,
besluttede han sig til at forhandle med Kejseren om at antage
Kristendommen. Harald kom i Juni Maaned 826 sejlende op ad
Rhinen til Slottet Ingelheim ved Mainz, der var et af Karl den Stores
prægtige Bygningsværker; han vilde forhandle med Kejseren om
sin Stilling, og denne overtalte ham da endelig til at lade sig døbe.
Han havde sin Hustru og sin Søn Godfred med sig, desuden et
Følge paa 400 Mænd og Kvinder.
