225
Ærkebisp Ebo af Rheims.
søn havde været Legekammeret med Prinsen, og efter at Kejser Karl havde skænket Ebo Friheden, kunde han indtræde i Præstestanden. Ludvig fandt overordentligt Behag i den livfulde Mand, der besad en Handlekraft, som han selv savnede, og han gjorde Ebo til sin Bibliotekar. Kort efter at Ludvig var bleven Kejser, gav han ham Ærkesædet i Rheims, og saaledes kom Ebo til at staa ved Kejserens Side som en Mand med mægtig Indflydelse og store Planer. Han foreslog nu Ludvig at forsøge paa at vinde de Danske for Kristendommen. Kejseren greb denne Tanke med Begærlighed, men eftersom en saadan Mission helst maatte fremtræde som et Statsanliggende, forelagde han Planen derom for en Rigsforsamling, og denne billigede den.
Ebo rejste derpaa til Rom og fik af Pave Paschalis Bemyndigelse til som Legat at prædike Sandhedens Ord hos de nordiske Hedninger; alle kristne Folk skulde staa ham bi i hans Bestræbelser. Paven gav ham som Ledsager Munken Halitgar, der skulde bringe den romerske Kurie Meddelelse om Missionens Gang. Ligeledes sluttede Bisp Willerich i Bremen sig til Missionsfærden. Kejser Ludvig lod samtidig for at støtte Foretagendet to Grever drage til Danmark, tillige havde de det Hverv at undersøge Landets indre
Danm. Riges Hist.
I 29
