217
Sachser og Abodriter rykke op i Jylland.
Men Karl var nu naaet op over Støvets Aar, og han skrantede stærkt. Snart bragtes det Budskab over al Verden, til Kristne og Hedninger, at den store Kejser var sovet hen under sit Vinterophold i Aachen (814).
Ludvig den Fromme glemte dog ikke sin Faders Løfte. Ikke længe efter hans Tronbestigelse sendtes for første Gang tyske Tropper ind i Danmark. I Maj Maaned 815 rykkede en forenet sachsisk og abodritisk Hær over Elben og Ejderen; det af Godfred rejste Grænseværn, Kurvirket fra den sydligste Ende af Selk Nor over til Reide Aa, var enten ikke færdigt eller manglede Forsvarere, og saaledes kunde Hæren rykke langt op i Jylland. Efter syv Dages March slog den Lejr, men Godfredsønnerne undgik stadig Kamp og holdt sig paa en over for Fastlandet liggende Ø (vistnok Fyn). Herhen vovede de forbundne Fjender ikke at drage, tilmed da en Flaade paa 200 Skibe sejlede i Farvandet udenfor. Hærene maatte lade sig nøje med at ødelægge Egnene i Nærheden og føre 40 Personer bort med sig som Gisler.
Hvad der forefaldt paa dette jydske Tog er betegnende for, hvorledes Frankerne paa de Tider vare stillede i militær Henseende over for Nordboerne. Vikingerne havde dengang begyndt de blodige Togter til Frankerriget og de britiske Øer; det havde vist sig, at de vare Havets Herrer og derved tillige fik Landenes Kyster i deres Vold. De stærke Hære, man samlede mod dem paa Landjorden, havde lidet at sige. Som det var gaaet Kejser Karl under de Danskes store Indfald i Frisland, saaledes var det nu gaaet de tyske Krigere i selve Danmark; den Fjende, mod hvem man vilde kæmpe, kom ikke til Stede. Med uforrettet Sag vendte Hærene tilbage, og det vilde være de Danske let ved Indfald i Frankerriget at tage Gisler til Gengæld for de røvede. Der skulde da ogsaa gaa mere end hundrede Aar hen, førend en tysk Hær atter drog over Grænsen.
Danm. Riges Hist.
I 28
