9
Vesterhavet.
er den mærkeligste geologiske Forandring inden for de nævnte Vækstperioder, og den har afgjort bevirket, at mange Fjorde ere blevne indsnævrede eller udtørrede og at Øer ere blevne landfaste.
Nærmere at fastslaa Tidspunktet for vort Lands Hævning i Forhold til Oldtidsminderne er derimod vanskeligt. Undersøgelser i Bahuslen have godtgjort, at Gravhøjene fra Stenalderen ikke ligge nær ved Kysten, eller at de, naar de findes her, ere rejste paa Pletter, som ligge 60 Fod eller mere over Havets nuværende Flade. Man har derfor sluttet, at den brede Strimmel Land, som nu findes uden for Højene, dengang har ligget under Havets Flade. Endvidere synes i det samme Landskab et forskelligt Forhold at være til Stede med Hensyn til Bronzealderens Minder, idet disse ligge i det yderste Strandbælte, kun faa Fod over Havfladen, hvorfor Hævningen altsaa maatte være begyndt under denne Periode. Men disse Slutninger ere ikke helt bindende, da i Bahuslen Højene fra den efterfølgende Alder, Jernalderen, netop som Stenaldersgravene ligge i betydelig Afstand fra Havet, uagtet de altsaa meget vel kunde have været byggede nærmere derved; man har søgt at forklare det ved, at Sørøvere dengang gjorde Stranden usikker, men det vil ses, at Bevisrækken i hvert Fald er svækket. For de danske Landskabers Vedkommende har man hidtil intet kunnet udlede af de saakaldte Køkkenmøddingers Leje i Forhold til Strandlinien. Hvad Kæmpehøjene angaar, da findes i Nordsjælland saadanne liggende ved Kysten neden for den gamle Strandlinie, men disse synes alle at skrive sig fra Bronzealderen, paa hvilken Tid Hævningen altsaa er begyndt. I nyere Tid er denne Hævning ikke fortsat, og der er næppe Tvivl om, at den var standset allerede da vor Middelalder begyndte.
Vi skulle endvidere betragte de mindre Magter, som have indvirket paa Landets Form, nemlig Havets Tidevande og dets Stormfloder, Uvejrets Indgriben og Menneskenes omdannende Magt.
Vesterhavet har fra ældgammel Tid haft Ry for Ondskab, men Folkene, som bo ved det, ere ogsaa i tidlig Tid blevne priste for Udholdenhed og Mod over for den vaade Tyran. Den græske Naturforsker Aristoteles fortæller om Folk ved Europas Nordkyst, der bære Vaaben mod selve Bølgerne, og til det storladne Billede svarer ret vel Virkelighedens Forhold ved Nordsøkysten, hvor man med Spade gik i Kamp mod Havets Angreb og forvandlede Landet til en befæstet Borg. For Skjoldet havde man i hvert Fald Brug, og Billedet af en Nærkamp ruller næsten frem for Synet, naar man hører om, hvorledes paa Sandflugtstiden i det 16. Aarhundrede alle
Danm. Riges Hist.
I 2
