6
Landets ældste Naturforhold.
en Tid, at der under samme Himmelstrøg kun fandtes noget fosteragtigt, endnu ikke udformet, hvoraf et Danmark kunde opstaa. Og Svaret maa da være, at et Danmark i det hele var til Stede, da den Istid hørte op, som ogsaa vort Land har kendt, og da med den første Plantevækst, som vort Land fik — Højfjældsfloraen — en Nutidsperiode begyndte.
Det vil være bekendt, at Lagene i vore Skovmoser fortælle om, hvorledes Plantevæksten efterhaanden har forandret sig; her kunne vi aflæse hele den Rækkefølge af Vegetationer, som ere fulgte i hinandens Spor. Vi finde da først en Periode, da Plantedækket bestod af de lave Vækster, som endnu træffes paa den raa og kolde Top af Højfjælde, nemlig Alpepil, Dværgbirk og Rypelyng. Men allerede i hin Tid, da vort Land i Dragt og Farver saa ud som Toppen af et Højfjæld, var det et Lavland, et Land, der var leddelt, skaaret og bygget som det nuværende Danmark.
Den jydske Halvø i Vest og den skandinaviske Halvøs sydlige Fod i Øst fandtes alt da; mellem dem laa i Havet de større Øer og de mindre, maaske vare dog ikke netop alle de mindre Øer fuldt adskilte. Ligeledes fandtes der Rygge og Højder, Lavninger og Flader dengang omtrent som nu. Her var et iskoldt, ublidt og uroligt Klima, med susende Storme henover Vidderne, med korte, solfattige Somre. Imidlertid højede Klimaet dog med langsomme Skridt over i gunstigere Tilstande, hvorfor Vegetationen efterhaanden
