179
Danmark i Eddasangene.
kvadet, der saa ofte omtaler Svenskerne og de Danskes Forbindelser med dem, intet har at meddele om Norge og Nordmændene.
Grunden hertil er ikke vanskelig at se. Norge var det sidst bebyggede Land, og her samlede Befolkningen sig sent til store og ansete Riger.
Det fremgaar af alle Efterretninger, at Danmark var det ældste Rige i Norden. Om dets Historie og Skæbne samlede Nordboernes Interesse sig særlig, og dets Kongedømme blev et Mønster for hele Norden. »Dansk Tunge« var Betegnelsen for Sproget i Norden, selv efter at der var opstaaet stærkt afvigende Dialekter i de enkelte Lande.
I Danmark udfoldede sig den ældste og rigeste Kultur. Inden for den mytiske Sagnverden, som Eddaens Gudesange fremstille for os, er det næsten udelukkende danske Helte — som Halfdan, »højest blandt Skjoldunger«, — eller danske Stedsnavne — Samsø, Læsø — der nævnes. Eddaernes Heltesange have ligeledes afgjort deres Skueplads i Danmark eller Landene Syd derfor; kun sjældent nævnes Sverige, Norge næsten slet ikke. Vi høre om, at Sigmund, Vølsungs Søn og Konge i Frankernes Land, opholdt sig længe i Besøg i Danmark. Gudrun, Gjukes Datter, den dybt sørgende Enke efter Sigurd Fafnersbane, levede i syv Halvaar hos Thora, Hakons Datter, i Danernes Land; her syede hun med kunstfærdig Haand skønne Billeder af Sigmunds Søtog, af sydlandske Sale og danske Svaner, af Sigars og Siggeirs Kampe Syd paa Fyn. Helge Hundingsbane, Sigmunds Søn og Sigurds Broder, faar som nyfødt af sin Fader Navnet Helge og derhos Ringsted med andre skønne Forleninger i Navnegave; han betegnes som Skjoldunge, og han gør Søtog i Havene om Danmark. Eddakvadene kende endvidere den danske Kong Haddings Rejse til Underverdenen, Kong Frodes Kværn, og de mytiske Prosafortællinger dvæle ved andre danske Begivenheder.
Saaledes er det sikkert, at Danmark i Norden opfattedes som Fødeplet for Sagnenes største Helte, som Gemmested for de nordiske Folks kæreste Minder og som Udgangspunkt for Kulturen.
Vi skulle derefter betragte de Danskes Forhold til Riger og Folk uden for Norden. Det vil erindres, at ifølge Sagnene danske Erobrere skulle have udstrakt deres Landvindinger til Bretland og Irland. Foruden at disse Fortællinger hos Saxo vitterligt nok ikke indeholde historisk Sandhed, have de heller ikke Støtte i andre danske og nordiske Overleveringer, og der kan næppe
23*
