176
De ætstore Mænd.
naar han paa Tinge krævede sin Ret, og i Tilfælde af Manddrab hævnede den sig paa Drabsmanden eller krævede den skyldige Mandebod af ham.
I øvrigt var der mange Klasser og Trin inden for Landets frie Borgere. Hovedbestanddelen af Befolkningen vare Bønderne og de større Besiddere, der havde vidtstrakte Græsninger eller mange spredte Jordbrug; men tillige fandtes der Jægere i de store Skove og Fiskere ved Søerne og Strandene. Mangen Bonde var imidlertid tillige Kriger og drog om Vaaren paa Hærtog til fremmede Kyster, eller han var Handelsmand, som i andre Lande hentede Varer, hvormed han sejlede paa Købmandsfærd derhen, hvor et Marked var at finde. Den frie Mand kunde endvidere drive et Haandværk, men højest Anseelse blandt Haandværkerne nød Smeden, der forfærdigede de skønne Vaaben, som vare den frie Mands Stolthed. Æret og yndet var endvidere Skjalden; han glædede og forfriskede de trætte Kæmper ved sine Kvad, han omsatte Samtidens Bedrifter og Fortidens Minder i klingende Rytmer.
Op over alle de frie Mænd ragede atter de ætstore, Medlemmerne af de ædle Slægter. Det var Landets Aristokrati og en betydningsfuld Bestanddel af Samfundet. Fødsel og ikke Formue var Grundlaget for denne Adel, selv om den besad Gods og Rigdomme. Den Ære, som en højt anset Mand havde vundet, var gaaet i Arv paa hans Afkom, eller Slægten kunde endog vise hen til en mytisk Helt eller en Gud som Stamfader. I Tidernes Løb var maaske Slægtens Glans yderligere steget ved Giftermaal med Kongeslægten, eller dens Jordegods var vokset i Størrelse; allerede ved den historiske Tids Begyndelse se vi mange Slægter i Besiddelse af store Ejendomme og af meget spredt Gods. Det var endvidere Medlemmer af disse Slægter, som havde Førerskabet i Krigen eller ledede Forhandlingerne paa Tinge; de havde Værdigheden som Gode, eller Kongen havde betroet dem Stillingen som Jarl eller andet Embede.
Gennem det sidstnævnte Forhold havde Landets Aristokrati faaet en ny Udfoldelse. Efterhaanden som Kongemagten steg ved at nye Virksomhedsomraader lagdes ind under Kongerne, havde disse i højere Grad Lejlighed til at fremdrage Mænd til ansete Stillinger uden Hensyn til Fødsel og Herkomst, og saaledes begyndte der ved Siden af den gamle Adel, der støttede sig til Fødsel og nedarvet Førerstilling, at opstaa en Tjenesteadel med Udspring fra Kongemagten. Vel gik Stillingen som Kongens Embedsmand
