46 Andet Kapitel.
til at gaa nøje ind paa. Nogle Hovedtræk maa være tilstrækkelige til at orientere Læseren.
Jo vigtigere Finansspørgsmaalet var under de usigelig sørgelige Forhold efter Svenskekrigens Slutning, desto mere maatte Frederik III lægge Yægt paa saa hurtig som muligt at faa Orden paa dette Omraade. Allerede 28. Oktober 1660, altsaa kun 10 Dage efter Arvehyl- dingen, begyndte han paa at udskille Finansstyrelsen fra Kancelliet % og Skatkammerkollegiet, der slugte det ældre Kenteri, organiseredes fra November 1660 med Hannibal Sehested som Formand. Under det blev hen- lagt, hvad der vedrørte Finans- og Skattevæsen, ligesom ogsaa store Sider af den overordnede Provinsstyrelse. Det er værdt at lægge Mærke til, i hvilken Grad de første Instruxer for dette nye Kollegium gaa i det enkelte^). Man ser, Kongen var ivrig for, at der ikke skulde kunne tages Fejl af, hvad der hørte under Kollegiet, at han søgte at trække Grænsen bestemt imellem dets og Kancelliets Omraade. Ogsaa blev Forretningsgangen fastsat. Paa dette Grundlag arbejdedes der siden videre. Men det laa i Sagen selv, at man her som ved alle Grene af Styrelsen maatte ligesom famle sig frem; det var ikke let altid at finde, hvorledes Sagerne skulde be- handles, og det holdt tidt haardt at skaffe dygtige Person- ligheder. Protokollerne give stærkt Indtryk af Usikker- heden. Først 1680 kom Rentekammeret, som Skat- kammerkollegiet fra nu af blev kaldet, i en fast Ordning, nu da der blev indført en god Fordeling af de for- skjellige Sager, som hørte derunder, og da Statens Kassevæsen organiseredes under Zahlkassen som en særlig Institution. Med det samme blev ogsaa Statsregnskabsvæse- net bedre indrettet; Zahlkassen aflagde aarlig delsRegnskab over Statens Indtægter, dels særligt Regnskab for Ud- gifterne til Hofstaten (hvortil regnedes den hele Civil- styrelse), og for Udgifterne til Land- og til Søetaten ^'). De Tilføjelser og mindre Ændringer, som endnu fandt Sted senere under Kristian V og særlig under Frederik IV,
