32
Første Kapitel.
kongerne ikke ansatte Mænd af den gamle Adel i høje Stillingen Adskillige af de gamle Eigsraader ble ve dels brugte i Kollegierne, dels i Højesteret. Frederik III lod Kronprins Kristian til Hovmester have Kristoffer Parsberg, altsaa netop en af den gamle danske Adel, og da den samme Konge i Aaret 1669 optog 7 nye Medlemmer i sit Grehejmeraad, var det lutter Mænd af den gamle Adel, han valgte dertil51). Ogsaa i Stats- kollegiet, der utvivlsomt var det vigtigste Raad under Frederik III og ligeledes havde meget at sige i de første af Kristian V's Regeringsaar, sad der flere af de gamle Rigsraader. Granske vist fik ogsaa de vigtigste af den nye Tids Mænd Sæde i StatskoUegiet, Mænd som Kristoffer Gabel, Svane og Nansen, og i den første Tid synes det, som om Adelsmændene dannede Mindre- tallet her; men senere ser man oftere, at Flertallet af Onderskrifterne paa Kollegiets Betænkninger tilhører dem. En Betænkning af 28. Marts 1672, der ser ud til at være afgivet af lutter Godsejere iblandt Statskollegiets Medlemmer, viser af 7 Underskrifter 6, der tilhøre den gamle danske Adel 52). Der var ogsaa forholdsvis mange af denne Stand iblandt Ministre og Grehejmeraader i Kri- stian V's første Regeringsaar. Naar undtages Griffenfeldts sidste toAar, stode danske Adelsmænd i en Række Aar i Spidsen for det danske Kancelli. Peter Reedtz havde denne Plads indtil sin Død 1674, og efter Griffenfeldts Fald var det faktisk først Ove Juel, siden Holger Vind, der som Vicekanslere havde Forsæde her. Storkansleren Fr. Ahlefeldt var kun af Navn Kollegiets Chef, da han havde kongelig Fritagelse for at deltage i de alminde- lige Kancelliforretninger og næsten aldrig mødte 53). Mænd af den danske Adel vare med iblandt Griffenfeldts Dommere og, hvad der er forbavsende, de Kommissærer, der i første Instans dømte i Sagen imod Oluf Rosenkrantz, fordi han havde vovet at skrive sit „Forsvarsskrift for den danske Adel", hørte aldeles overvejende til selve denne Klasse. Marcus Gjøe blev 1696 gjort til Ober-
