5
Første Kapitel.
Prisen for den for lavt, nemlig til 40,000 Kr. ɔ: 10,000 Rdlr., medens den i Virkeligheden var en halv Gang dyrere.
21) (Norsk) historisk Tidsskrift 1ste Række III, 157.
22) A. Hojer: König Friederich des vierten glorwürdigstes Leben (Tondern 1829) II, 242.
23) Suhm: Nye Samlinger til den danske Historie IV, 3dje Hefte S. 6.
24) Aftrykt hos Riegels anf. St. S. 673—75. For øvrigt var det langt fra, at Adgangen til Kongen havde været lettere før Enevældens Tid.
25) Meiborg anf. St. S. 64.
26) At dette Uvæsen i det mindste for en Del var ældre end Enevælden, fremgaar af O. Nielsen: Kjøbenhavn 1536—1660 1, (Kjbhvn. 1880) S. 112.
27) Gjentagne Gange findes Forordninger derom. Se den trykte Samling af Forordninger. Der har vistnok fundet et mindre Tilløb Sted til sligt allerede tidligere. Se Ny kirkehistoriske Samlinger IV, 381 f.
28) Allerede 29. November 1662 har man et Tilløb dertil ved en kongelig Ordre om Fordelingen af Stolestaderne i Slotskirken (O. Nielsen: Kjøbenhavns Diplomatarium VI, 377).
29) Geharch: Aarsberetninger VII, 12.
30) Geharch: Aarsb. anf. St.
31) Det er derfor et af de Æmner, Laurenberg i sine satiriske Digte fra Kristian den 4des Tid flere Gange kommer tilbage til (L. Daae: Johan Laurenberg. Kristiania 1884. S. 29, S. 36 & 55).
32) J. Paludan: Om Dramets Udvikling i Danmark osv. Hist. Tidsskr. 5te Række II, 61—62.
33) Saaledes til Erindring om en Hofmaskerade 1693 (Werlauff: Antegninger til Holbergs Lystspil (Kjbhvn. 1858) S. 214, Note).
34) Suhm: Samlinger til den danske Historie I. 2, 200. Jvfr. Souverænetetsakten af 10. Jan. 1661 i Geharch: Aarsb. II, hvor Folket lover, at Kongens „sidste Vilje“ skal gjælde som „en Fundamentallov og en offenlig Forordning“. Udtrykket her kunde tyde paa en Tanke hos Kongen om at lade den endelige Forfatningslov træde frem som et Testamente, men sikkert er det dog ingenlunde.
35) Paaskrift uden paa et Hefte med en haandskreven tysk Oversættelse af den største Del af disse Regler (det første Hovedstykke med Tilføjelsen fra Aaret 1698 til de enkelte Paragrafer), hvilken Frederik IV har ladet foretage. Hans Paaskrift er egenhændig. Han har forseglet denne Oversættelse, der findes
