27
Skridt til at værne om Enevælden.
til at forsvare deres Magt. Ikke blot var ved enhver Embedsed Pligten til at værne om Enevælden og fremme den stillet i Spidsen som den vigtigste; men det samme gjaldt ved enhver Instrux for Embedsmænd, ved Privilegierne for Bornholm, saavel som for Grever og Friherrer. Endog Haandværkere, der paa en eller anden Maade traadte i Hoffets Tjeneste, maatte aflægge Troskabsed til den enevældige Konge[1], og da Frederik IV i Aaret 1714 udstedte Privilegier for Reformerte, som havde faaet Tilladelse til at nedsætte sig i Landet, var ogsaa her Pligten til at vove Liv, Gods og Blod for Enevoldsmagten betonet som den vigtigste[2]. Karakteristisk er det endelig at se, hvorledes Kristian V i det sidste af sine Testamenter opfordrer sin Søn til, saa snart han selv døde, da øjeblikkelig at lade alle Gehejmeraader, alle høje og lave militære og civile Embedsmænd samt Magistraten i Kjøbenhavn, Biskoppen og Universitetet „ved Ed og Pligt tages“. Det er, som om man endnu ikke kunde være forsigtig nok ved et Tronskifte. Frederik IV paabød strax efter, at han var bleven Konge, at ikke blot skulde alle nuværende eller senere indtrædende Medlemmer af Konseljet og Oversekretærer sværge paa at adlyde Kongeloven, men at den ogsaa tvende Gange om Aaret i hans egen Nærværelse skulde oplæses i Konseljet, paa det at dens Indhold kan være enhver idelig i frisk Hukomme1se“.[3]
-Ligesaa nøje maatte det paases, at der ikke var hjemlet Korporationer eller Institutioner Rettigheder, som stode i Strid med Enevoldsmagtens Krav paa at kunne herske over alt. Derfor bleve alle Lavsartiklerne snart efter Souverænetetens Indførelse gjennemsete og rettede af Statskollegiet[4], og derfor bød Frederik III,
