Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/39

Denne side er blevet korrekturlæst

19

Hofudgifternes Stigen.

nesbyrd om, at der er sat meget paa den ydre Pragt ved Hoffet. Man maa vel erindre, at der ved Rigsdaler dengang forstodes Specier indtil 1695 og siden Rigsdaler Kurant, som nominelt regnedes til en Femtedel mindre. Desuden var Pengenes Værdi i den Tid flere Gange større end nu. Det er betegnende Smaatræk naar vi høre, at Kristian V gav 15,000 Rdlr. ud for en Seng[1], eller at han en Gang forærede sin Halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve en Pokal, der vog 4000 Dukater[2]. Til alt dette svarede, at Kongen havde en rigt udstyret Livgarde til Hest og til Fods. Frederik IV’s Historieskriver, A. Højer, udtaler da ogsaa om denne Konge, at han holdt af „Magnificence“ ved sit Hof og gjerne vilde have, at det skulde være smukt og prægtigt[3].

Skjønt Fortiden vel havde kjendt til Hofceremoniel, fik alt, hvad der vedrørte dette, en større Betydning nu, da en Række nye Hofcharger som Overkammerherrens og Overhofmarskallens holdt deres Indtog paa Kjøbenhavns Slot. Vi se Overkammerherren iblandt andet faa Instrux om at kredense Bægeret for Kongen med tilbørlig Reverens og præsentere ham Servietten[4]. En egen saa kaldet Gemaksordinance af 11. Maj 1670 fastslog nøje Reglerne for, hvem der skulde have Ret til ved Audienser blot at komme i det forreste Forgemak, hvem der maatte have Adgang til det inden for liggende Forgemak, og hvem der endelig kunde gaa ind i selve Kongens eget ordinære Audiensgemak. Naar undtages Borgemestre og Raad samt andre „fornemme Borgere, enten fra Kjøbenhavn eller fra Kjøbstæderne“, var det kun Adelsmænd, Officerer og højere Embedsmænd, der havde Ret til overhovedet at komme i noget af disse Audiensgemakker[5]. Den øvrige Del af Befolkningen havde i Kjøbenhavn ingen Lejlighed til at faa Kongen i Tale undtagen, naar han opholdt sig i Stalden, hvor baade Kristian V og Frederik IV talte venlig med, hvem der henvendte sig til dem.

Medens Kristian V ikke personlig havde nogen In-

  1. Disse forskjellige Talstørrelser ere hentede fra Kristian V’s og Frederik IV’s Partikulærkasseregnskaber. R. Meiborg anf. St. S. 108 mener vistnok rigtig, at den her nævnte kostbare Seng har været Kronprinsens Brudeseng; men han angiverPrisen for den for lavt, nemlig til 40,000 Kr. ɔ: 10,000 Rdlr., medens den i Virkeligheden var en halv Gang dyrere.
  2. (Norsk) historisk Tidsskrift 1ste Række III, 157.
  3. A. Hojer: König Friederich des vierten glorwürdigstes Leben (Tondern 1829) II, 242.
  4. Suhm: Nye Samlinger til den danske Historie IV, 3dje Hefte S. 6.
  5. Aftrykt hos Riegels anf. St. S. 673—75. For øvrigt var det langt fra, at Adgangen til Kongen havde været lettere før Enevældens Tid.