Udlændingers“Dom om dansk Hofvæsen. 17
stande i Danmark er saa ivrig for at fremstille den dansk-norske Enevælde som ødelæggende for dens Undersaatter, vilde med stærke Farver have udmalet, hvilke Byrder Kristian V’s Hofholdning voldte det danske og det norske Folk. Men i det Sted fremhæver han, at der kun fandt liden Luxus Sted ved Hoffet. Han siger endog, at med Hensyn til Pomp og Pragt kunde man næppe kalde den danske Konges Hof et kongeligt Hof, den overdrevne Luxus fra de sydligere europæiske Hoffer var endnu ikke trængt saa højt op imod Nord. Ogsaa Lønningerne ved Hoffet forbavsede ham ved deres Ringhed; han mente, at man i saa Henseende snarere maatte sammenligne de danske Hofembedsmænd med dem, der beklædte lignende Stillinger hos visse engelske Stormænd, end med deres Kaldsfæller ved det engelske Hof. En fransk Statsafsending, der var i Kjøbenhavn omtrent samtidig med Molesworth, siger, at Meublementet paa de kongelige Slotte i Danmark andre Steder kun vilde gjælde for temmelig simpelt[1]. Nogle Aar senere slog det en anden fremmed Diplomat, Vrigny som et Vidnesbyrd om Frederik IV’s simple Sæder ikke mindre end som et Bevis paa, hvorledes han kunde stole paa sine Undersaatters Hengivenhed, at han red fra Kjøbenhavn til Frederiksborg, kun fulgt af et Par enkelte Ledsagere. Det er ogsaa værdt at lægge Mærke til, at hvor bittert end svenske Diplomater under Kristian V’s Regering i deres Indberetninger skildrede Forholdene og Styrelsen her i Landet, hvor stærkt de end udmalede Skattetrykket, finder man ikke Angreb hos dem paa Kongens Hofholdning som luxuriøs og utilladelig kostbar.
Skjønt det altsaa under alle Omstændigheder er sandsynligt, at den dansk-norske Enevælde ingenlunde efter Datidens Maalestok udfoldede nogen særlig stor Pragt, fik dog Moderne fra Versailles og andre store Hoffer hurtig Indpas ved Hoffet i Kjøbenhavn. Der er ganske sikkert aldrig i Enevældens Tid blevet holdt Fester, hvor der i den Grad er bortødslet kolossale
- ↑ Se ny kgl. Samling Nr. 676. Folio.