Side:Danmark-Norges indre historie under enevælden 1.djvu/281

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

Regeringens iver for at fremme Lavsvæsenet. 261

vælden ikke blot ved at tillade Oprettelsen af nye Lav, men ved ligefrem at paabyde sligt. Allerede ved Kon- sumtion sforordningen af 14. Januar 1661 blev det be- falet, at hver Byes Øvrighed skulde forordne et vel be- stelt Slagterlav, det samme blev senere særlig paalagt Magistraten i Kristiania, og de Tilforordnede i Kjøben- havns Politi fik (1692) Paabud om at affatte Lavsartikler for de Haandværkere, som endnu ikke havde saadanne**). Da der tidt kun var en enkelt eller et Par Mænd af samme Haandtering i en Kjøbstad, laa det i Sagen selv, at Lavsvæsenet ikke altid lod sig gjennemføre. Under- tiden hjalp man sig med, at Haandværkere af flere be- slægtede Haandtéringer bleve slaaede sammen, eller man satte sig helt ud over Tanken om et saadant Fællesskab, «om da Skomagere, Smede, Skræddere og Bagere 1714 forenede sig i Fredericia for at danne et samlet Lav*). Regeringen blev ikke staaende ved at lade saadanne Lav faa Eneret paa Salg af de Varer, de tilvirkede. Den ønskede ogsaa at hjælpe dem imod Konkurrence, hvad Indkjøb af de nødvendige Raaæmner angik. Saaledes fastsatte den, at naar der kom Skibe, ladede med Sten- kul, til Itzeho, skulde Ladningen først tilbydes Smede- lavet, og Kullene skulde da fordeles saaledes, at Grov- smedene fik det dobbelte af Kleinsmedene ^*).

Regeringen handlede ved alt sligt fuldkommen i Overensstemmelse med, hvad der i Datiden gjaldt som det rette. Haandværkere og Kjøbmænd vare enige om, ^t de kun ved Indgriben fra Statsmagtens Side kunde faa Hjælp imod dem, der søgte at gaa dem i Næringen. De vare ligesaa ivrige for at søge Beskyttelse, som Re- geringen ifølge sit patriarkalske Styrelsessystem var for


  • ) Reskr. af 17. Decbr. 1714. Efter fiaandværkslayenes Mønster

dannede der sig ogsaa undertiden Foreninger eller Lav. som tilsigtede at sørge for en anstændig Jordefærd af deres Med- lemmer. JSaar et af et saadant Lavs Medlemmer døde, var ^et de andres Pligt at følge ham til Graven. (Se f. Ex. Saml. til Jydsk Hist. og Topogr. I, 97 N.)