Monopolvæsen. 207
lotte Amalie ejede flere Fabrikanlæg*) ved Mølleaaen i Nærheden af Kjøbenhavn, saaledes baade en Kobber- mølle og en Papirmølle ved FrederiksdaH).
Den videst gaaende af de Begunstigelser, der skulde give Fabrikindustrien et Stød fremad, var Bevilling paa Eneret. Det var imidlertid langt fra, at Folk dengang i Almindelighed holdt det for rigtigt, at der blev skjænket saa omfattende Rettigheder®). De Privilegier, som 1661 bleve givne Kjøbenhavn, indeholdt derfor ogsaa Tilsagn om, at der ikke vilde blive bevilget sligt; StatskoUegiet fremhævede gjentagne Gange Frihedens Betydning for Handel og Industri, en Instrux for KommercekoUegiet kort efter Kristian V's Tronbestigelse taler om skadelige Monopoler og deslige unyttige Privilegier, senere fast- satte Frederik IV ved Privilegier for Bergen af 29. April 1702, at ingen her maatte have Monopol paa nogen Handel, og nogle Aar derefter forbød han udtrykkelig at bevilge Monopoler; „da enhver maa have Frihed at nære sig, som han bedst véd og kan**; kun under ganske særegne Forhold maatte det ske^). Man skulde ved at se shge forskjellige Udtalelser tro, at Monopolvæsenet var dødsdømt af Regeringen, saavel som af den offent- lige Mening. Men ligesom dette ikke hindrede Folk fra i Masse at andrage om Monopoler, naar de troede, de personlig kunde have Gavn deraf, saaledes var Rege- ringen langt fra, naar det kom til Stykket, at modstaa Fristelsen til endog med rund Haand at uddele slige Eneretsbevillinger. Vi have i det foregaaende set Ex- empler nok derpaa. Den holdt dem , som det synes, for at være det kraftigste Opmuntringsmiddel til at faa det ene eller det andet af de saa højt yndede Fabrik- anlæg i Gang.
- ) Det er ret interessant at se, at Dronningen har spurgt Kom-
mercekoUegiet til Raads om et saadant Anlæg, og at det da har afgivet Betænkning i den Anledning (C. Nyrop: Strand- møllen (Kjbhvn. 1878) XXVIII).
