203
Enhed i Maal og Vægt.
Paa en lignende Maade forholdt det sig med Vægtbestemmelserne. Da Regeringen besluttede at gjøre Ende paa dette Virvar, vilde den gaa jævnt frem med at drive Enheden igjennem; men den kom ingen Vegne, der var en almindelig Ulydighed, kun med Undtagelse af Jylland. Jens Juel og den anden Kommissær, Etatsraad Elers, frasagde sig misfornøjede at have noget med den fortvivlede Sag at gjøre. Den blev da lagt i Ole Rømers Haand, som selv havde foreslaaet de Vægt- og Maalbestemmelser, der vare blevne paabudte, og senere blev ikke blot i Aaret 1698 al Brug af ældre Vægt og Maal forbudt; men for at faa Forbudet overholdt sendte Regeringen endog Folk omkring paa Landet, der skulde slaa Bøndernes gamle Lodder, Alner og Tønder itu[1]. Dette hjalp omsider. Reformen fik dog intet at gjøre med den kongelige Del af Slesvig og Holsten, da den nøje Forbindelse, der var imellem Omsætningen her og i den hertugelige Del af Hertugdømmerne, hindrede en nærmere Tilknytning i alt sligt til den øvrige Del af Staten. Her gjaldt en Bestemmelse om ens Maal og Vægt, der stammede fra 1584[2]. Oldenburg og Delmenhorst laa for afsides til, at der for deres Vedkommende behøvedes en saadan Enhed.
