193
Interesse for Handel og Industri.
opnaa at skaffe Folket Velstand og selv faa Statskassen fyldt. Idet den gjorde Handel og Industri til en Regeringssag, og det en Regeringssag af største Vigtighed, lod den Drøftelsen af alt sligt endogsaa blive Opgaven for et eget Kollegium, det saakaldte Kommercekollegium[1]. Dette skulde „stedse have Idræt og Tanker derhen vendt og dirigeret, hvorledes Manufakturer her udi Landene vel kan indrettes og Landsens Frugter og den af Gud her udi Landene givne Velsignelse Indbyggerne til Gavn og Bedste vorde negocieret og forhandlet, saa at ikke Fremmede sig med vores Skade skulde berige, mens vore Landes Indbyggere efterhaanden komme ind igjen med Trafiken, som omkring liggende endog ingenlunde saa bekvem situerede Naboer os ganske haver sat ud af Possession med." Særlig over Norges Handels- og industrielle Forhold skulde i det mindste en Tid lang en egen Kommercedirektør vaage. Det paahvilede ham at gjøre Indberetninger til Kommercekollegiet[2].
Dette Kollegium virkede vistnok ikke i Slutningen af Kristian V's Regering; men derfor var Regeringens Iver for Industri og Handel ikke svækket. Det saa dengang netop ud, som om den store Søkrig, der førtes imellem de vestlige Magter, maatte kunne give Stødet til en Udvikling af den danske og norske Skibsfart, og Kongen lod derfor en Kommission holde ugentlige Møder for at overveje, hvad der kunde fremme Handelen. Efter at Frederik IV 1704 havde gjenoprettet Kommercekollegiet, bød han det at indgive Forslag til at stifte en Bank i Kjøbenhavn[3], et slaaende Vidnesbyrd om, hvorledes det materielle Opsving ogsaa laa ham paa Sinde. Men som bekjendt skulde det dog først blive under Kristian VI, at Rigerne fik en Bank.
Naar Regeringen vilde tage Ledelsen af Industri og Handel i sin Haand, var det paa en vis Maade, som
- ↑ Jvfr. om dette ovenfor S. 47.
- ↑ Error: The pages tag cannot be used in the Page: and Index: namespaces
- ↑ Error: The pages tag cannot be used in the Page: and Index: namespaces
Danmark-Norge 1660—1720.
13
