Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/88

Denne side er blevet korrekturlæst

- 88 -

tegnelser fra selve mødet findes ikke længere.

Beslutningen om idékonkurrencen var taget forud for mødet den 14. juni. Vidnet fik underretning derom fra sin minister, men_Vidnet ved ikke, hvornår beslutningen var truffet. Vidnet talte med Danske Arkitekters Landsforbund (D.A.L.) om, hvad der skulle forstås ved en idékonkurronce. Vidnet gik ud fra, at det måtte være en særlig form for arkitektkonkurrence. Vidnet spurgte om, hvordan man normalt bar sig ad med udskrivningen af en sådan konkurrence, og hvad det ville koste. Kulturministeren skulle tage initiativet til udskrivningen. Vidnet gik ud fra, at han skulle have bistand fra boligministeriet og D.A.L.

Vidnet mener, at det forud for mødet var besluttet mellem ministrene, at man ville udsætte salget af Christiania-området, blandt andet fordi det nok ville tage 5 år at lave en idékonkurrence. Man havde besluttet sig til at give 3 år til det man kaldte normalisering med henblik på, at beboerne kunne være i Christiania i de 3 år, og sideløbende dermed ville man afholde idékonkurrencen. Det blev meddelt, at man havde bestemt sig til ikke nu at sælge; man ville skaffe sig et pusterum til at undersøge mulighederne for at bevare arealet for staten, for eksempel til placering af internationale organer. Det var vidnets indtryk, at der var en vis uenighed mellem staten og Københavns kommune med hensyn til arealets benyttelse. Der havde tidligere været planer om at anvende arealet til kulturelle formål, for eksempel musikkonservatorium, men disse planer var opgivet. Man kendte dispositionsplanforslaget. Vidnet hæftede sig ikke ved, om der var tale om eksakt 3 år, således at jerntæppet ville gå ned på dato.

Fra aviserne havde vidnet det indtryk, at der foregik