Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/67

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 67 -

solgt, og man har ingen aftale herom. Vidnet må gå ud fra, at beslutningen i folketinget har været medvirkende til, at rømningen søges fremskyndet.

Niels Matthiesen optrådte på mødet den 14. juni 1973 i egenskab af den minister, under hvem såvel en idékonkurrence som (dengang) fredningsspørgsmål henhørte; forsvarsministeren Optrådte som ejer af området. Både socialministeren og forsvarsministeren nævnte åremålet 3 år uden sammenhæng med idékonkurrencen men i relation til det sociale eksperiment.

Kulturministeriets notat (bilag 10) så vidnet allerede i sin tid, da det i udkast blev sendt til godkendelse i forsvarsministeriet ca. 14 dage efter mødets afholdelse, og vidnet havde da ingen indvendinger mod dets rigtighed. Nu kan vidnet ikke uden støtte i notatet erindre, om de 3 år blev nævnt på mødet den 14. juni 1973 som værende en officiøs tilkendegivelse. Det havde jo heller ikke været nødvendigt, da fristen var kendt fra forsvarsministerens besvarelse i folketinget af den stillede forespørgsel.

Vedrørende minister- og embedsmandsmødet den 5. marts 1973 har vidnet forklaret, at der - ham bekendt - ikke foreligger noget skriftligt referat. Vidnet har paraferet - men ikke selv affattet - ansøgningen af 19. marts 1974 (bilag 36) til finansudvalget, hvori det hedder: "Der er i marts måned 1973 givet beboerne i Christiania tilsagn ... i en 3-årig periode. ." Vidnet har påny henvist til forsvarsministerens besvarelse af en forespørgsel i folketinget den 7. marts 1973 (bilag N), hvorefter regeringen havde besluttet sig til at beholde arealerne for en 3-årig periode. Denne besvarelse betragtede vidnet som en tilkendegivelse overfor beboerne i Christiania, der var mødt talrigt op som tilhørere i folketinget.