Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/61

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 61 -

I en redegørelse om Christiania i folketinget den 19. februar 1976 (bilag 222, spalte 6229) udtalte forsvarsministeren blandt andet om Christiania-områdets fremtidige udnyttelse:

"Den fysiske påbegyndelse af et nybyggeri forudsætter ifølge oplysninger fra boligministeriet magistratens byggetilladelse efter byggeloven, der igen forudsætter tilstedeværelsen af et detailprojekt. Detailprojekteringen vil tage mindst 1 år og måske henimod 2 år, og kommunens byggesagsbehandling kan næppe vare mindre end 3 måneder. Såfremt bebyggelsen tænkes gennemført som et typeprojekt eller ved gentagelse af et tidligere tilsvarende projekt, tilpasset det konkrete, vil projekteringsperioden imidlertid efter det oplyste kunne indskrænkes væsentligt. Det vil i så fald ikke være urealistisk at tænke sig, at igangsætningen kan ske i løbet af godt et halvt år heri inkluderet kommunens byggesagebehandling."

På forsvarsministerens forslag blev der i marts 1976 nedsat en arbejdsgruppe, der under ledelse af kontorchef i forsvarsministeriet, cand. jur. Verner Gyde skulle beskæftige sig med de problemer, der vil Opstå i forbindelse med gennemførelsen af Christianias rømning, derunder med hensyn til anbringelse af beboerne og deres bohave m.v. (bilag 315).

Under folketingets tredie behandling af forslaget til finanslov for finansåret 1976-77 blev der den 30. marts 1976 efter en længere debat med 100 stemmer mod 65, idet et medlem undlod at stemme, vedtaget følgende motiverede dagsorden (bilag 286, spalte 8015):