Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/46

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

- 46 -

på områdets historiske betydning både byplanmæssigt, arkitektonisk og militærhistorisk.

Christiania-udvalgets formand, medlem af folketinget Svend Haugaard skitserede i et aktstykke (bilag 55), der den 8. august 1974 blev oversendt til forsvarsministeriet og udleveret til repræsentanter for Christiania, nogle retningslinier for nedrivnings- og saneringsplan for Christiania.

På et møde den 22. august 1974 i forsvarsministeriet med repræsentanter for Christiania og "Støt Christiania" spurgte forsvarsministeren ifølge ministeriets referat (bilag 54, side 15) om "man var indforstået med, at Christiania ophørte med udløbet af den fastsatte periode", hvortil professor, dr. jur. Ole Krarup, der mødte som en af repræsentanterne for "Støt Christiania", spurgte: "Efterlyser ministeren Christianias accept herpå?". Ifølge referatet afstod forsvarsministeren fra at gå videre med spørgsmålet.

I skrivelse af 30. august 1974 (bilag 39) besvarede Folketingets ombudsmand en klage, som "Støt Christiania" ved professor Ole Krarup havde indgivet i forbindelse med beslutningen om nedrivning af bygninger, idet klagen blandt andet gik ud på, at Christiania ikke havde været medinddraget i drøftelserne om nedrivning. I svaret fastslog ombudsmanden, at spørgsmålet om nedrivning ikke havde været genstand for indgående drøftelse med repræsentanter for Christiania i tiden fra magistratens skrivelse af 12. september 1973 (bilag 24) til ansøgningen til finansudvalget af 19. marts 1974 (bilag 36). Ombudsmanden tilkendegav blandt andet som sin mening om den foreløbige aftale af 31. maj 1972 (bilag 114 c), at det er mest nærliggende at fortolke aftalens punkt 2 som omfattende et krav om forhandling også om en eventuel nedrivnings rækkevidde, herunder navnlig spørgsmålet