- 43 -
var truffet aftale herom, blev der af Forsvarets bygningstjeneste den 19. februar 1974 afgivet et notat vedrørende de bygningsmæssige forhold (bilag 32) indeholdende en vurdering af de enkelte bygningers tilstand og benyttelsens lovlighed i relation til byggeloven m.v. I en konkluderende afslutning anførte Forsvarets bygningstjeneste, at de samlede udgifter til nedrivning af de bygninger, der var fundet uegnede til den anførte benyttelse, beløb sig til ca. 900.000 kr., medens udgifterne til retablering med henblik på en lovliggørelse af benyttelsen ville beløbe sig til ca. 19 millioner kr. Bygningstjenesten tilføjede, at sidstnævnte investering ikke ville medføre en tilsvarende forhøjelse af benyttelsesværdien ved en eventuel senere anden anvendelse af de pågældende bygninger, og beløbet måtte derfor betragtes som tabt ved Ophøret (i 1976) af den nuværende benyttelse. Gennemførelse af videregående istandsættelses- og saneringsarbejder ("normalisering") med henblik på mulig senere anden anvendelse ville forudsætte en investering af betydeligt større omfang. Det anførtes endvidere, at et antal fredede bygninger blev benyttet til beboelse. Såfremt denne benyttelse blev bragt. til Ophør, måtte der påregnes udgifter af betragtelig størrelse til retablering samt til lukning af bygningerne for at forhindre hærværk og ødelæggelse. Endelig bemærkedes, at der for-de resterende bygninger - hvori beboelse søgtes opretholdt midlertidigt - måtte påregnes udgifter til forskellige arbejders udførelse for at imødekomme de fremsatte krav fra bygningsmyndighederne, herunder sikring af ildsteder og kogeplader, lukning af vindueshuller, reparation af toiletter, rensning af kloakledninger, retablering af hegn m.v. Skønsmæssigt ville udgifterne hertil beløbe sig til ca. 200.000 kr.