Side:Christianiadommen - Østre Landsrets dom af 10. februar 1977.djvu/166

Denne side er blevet korrekturlæst

- 166 -

holde bygningerne og disses installationer. Efter brugsrettens særegne karakter tilkommer der heller ikke beboerne nogen ret til selvstændig påtale vedrørende de krav, som Københavns kommune som bygningsmyndighed har pålagt forsvarsministeriet som grundejer at opfylde. Det ligger udenfor denne sag at tage stilling til, om forsvarsministeriets adfærd har været retsstridig i forhold til bygningsmyndighederne.

Forsvarsministeriet vil herefter for så vidt være at frifinde.

Specielt med hensyn til påstand 2) b) bemærkes, at der ikke er fremført Oplysninger, som gør det antageligt, at forsvarsministeriets beslutning om nedrivning af bygninger i Christiania har haft nogen indflydelse på det sociale eksperiment i den ovenfor fastslåede betydning. Da beslutningen dernæst ikke er ført ud i livet og nu er bortfaldet, kan Christiania efter afgørelsen af sagernes hovedspørgsmål ikke have nogen retlig interesse i at få denne påstand påkendt af domstolene.

Påstanden vil herefter være at afvise.

Påstand 3), der er en gengivelse af forsvarsminister Orla Møllers foran citerede udtalelse i folketinget den 10. april 1975, indeholder ikke noget bestridt udsagn. Der er ikke godtgjort nogen retlig interesse i, at dette udsagn optages i dommens konklusion.

Påstanden vil herefter være at afvise.

Som følge af det anførte gives der dom i sagerne nr. 443/1975 og a.s. nr. 142/1976 som nedenfor bestemt.

Under hensyn til sagernes særlige karakter forholdes med omkostningerne i sagerne som ligeledes nedenfor bestemt.