- 151 -
tragtes som gyldig opsigelse af Christianias brugsret. For så vidt angår den af kammeradvokaten påberåbte skrivelse af 30. september 1975 fra forsvarsministeriet (bilag C), der efter Christianias advokaters opfattelse i det væsentlige vedrører et Spørgsmål om aktindsigt: anføres det, at tilkende- givelsen om ophør af benyttelsen af området efter sammehængen knytter sig til den ulovlige folketingsbeslutning af 10. april 1975, og derfor må den - lige som folketingsbeslutningen anses for at være uden retsvirkning for Christiania. Det be- strides ikke, at brugsforholdet kan bringes til ophør gennem Opsigelse, men opsigelse kan ikke afgives uden forudgående forhandling derom.
K a m m e r a d v 0 k a t e n har til støtte for for- svarsministeriets påstande sammenfattende anført, at Christiania aldrig har fået tilsagt nogen brugsret til området udover den 1. april 1976, og at beboerne i Christiania også selv har været fuldstændig klare over dette. Beslutningen om at ud- skrive en idékonkurrence er ikke noget tilsagn til Christianias beboere. Efter at idékonkurrencen er Opgivet, har brugsforhol- det kunnet opsiges, og gyldig opsigelse er meddelt på mødet i forsvarsministeriet den 9. maj 1975 (bilag 332) og 1 skrivel- sen af 30. september 1975 (bilag C).
Der er herefter ikke anledning til at bringe sagen op i et retsfilosofisk eller politisk plan. Det erkendes, at Christiania kan pege på gode resultater, men det skyder over målet at hævde, at Christiania er befolkningens reaktion mod samfundets tryk; dertil er den personkreds, som er positivt engageret i Christiania af for ringe omfang. De grundlæggende menneskerettigheder skal som en bestanddel af retssystemet naturligvis tages i betragtning i disse sager som i enhver
