- 11 -
8 punkter, blandt andet vedrørende nedrivning efter aftale af ubrugelige bygninger m.v., brandslukningsmateriel, nedsættelse af en social gruppe, retablering af toiletter samt komplettering af Christianias interne registrering. Promemoriets punkt 6 var sålydende:
"Egentlig lejeaftale kan ikke oprettes på nuværende tidspunkt.
"Christiania"s tilbud om fra 1. maj 1972 til FMN at indbetale 50 kr. pr. måned pr. beboer som bidrag til afholdelse af diverse afgifter accepteres. "Christiania" står for opkrævningen og afregningen.
Når forsvarsministeriet indgår aftale om afhændelse af området, vil "Christiania" få underretning herom. Forsvarsministeriet vil tilsikre en periode af 2 måneders varighed - regnet fra den 1. efter datoen for sådan underretning - til drøftelser mellem "Christiania" og den fremtidige ejer vedrørende beboerforholdene."
Ifølge det af arkitekt Per Løvetand Iversen udfærdigede referat af mødet den 24. maj 1972 (bilag 175) formede mødet sig som en gennemgang af promemoriet. Det blev fra Christianias side foreslået, at den første sætning i punkt 6 blev rettet til en endelig lejeaftale kan ikke oprettes på indeværende tids- punkt", således at promemoriet kunne opfattes som indeholdende en foreløbig aftale. Begge grupper ville bringe dette forslag videre, og det ville blive taget op på næste møde.
Den 31. maj 1972 blev der ved et nyt møde i forsvarsministeriet af kontorchef G. Fält-Jensen på kontaktgruppens vegne og af arkitekt Per Løvetand Iversen og 5 andre på forhandlingsgruppens vegne underskrevet følgende dokument (bilag 114 c):