ikke kunde taale at se denne værgeløse Mand udleveret til den visse Død.
Men i det Øjeblik Tyren var lige ved den lille Tribune og et tusindfoldigt Angstens Suk droges som fra ét Kæmpebryst, rejste Dyret pludselig Hovedet i Vejret, som havde det faaet en knyttet Næve lige i Snuden.
Tordalkados og Tyrens Blik mødtes! Dyret stod et Øjeblik og rystede paa Hovedet, som havde man puttet en Haandfuld Snustobak i dets opspilede Næsebor.
Saa løftede Tyren med ét Halen, slog bagud, vendte kort omkring og bissede, pustende og snøftende, mod Udgangen, hvor en Flok Køer med Klokker om Halsen optog den i deres Midte og slog Kreds om den.
Derefter luntede hele Flokken ud af Arenaen.
Et Kæmpebifald rejste sig som en Orkan. Hatte, Cigaretter og Appelsiner fyldte Arenaen, medens Tribunen atter langsomt hævede sig, og Tordalkado syntes at forsvinde som et Aandesyn i Skyerne.
