sig et Øjeblik paa den smukke Skrænt. De store Kapper blev kastede op i Avtomobilet, der kørte videre, og man lejrede sig i det Grønne.
Pludselig lød der et Skrig nede fra Floden. Den lille Dreng havde bøjet sig for langt frem efter Papirsbaaden og var falden i Strømmen, der allerede havde grebet ham. Søsteren stod nu og skreg op i Rædsel om Hjælp.
— Red ham! Red ham! udbrød Lola Montero, der havde rejst sig og forskrækket stirrede ned mod Floden. Bombatini stod og trippede nervøst paa Fødderne, men han rørte sig ikke af Pletten og beholdt baade Hat og Frakke paa.
Marquien havde derimod i et Nu gjort sig klar og behændigt skudt Skoene af sig. Han løb ned over Skrænten, kastede et Par Gange prøvende Blikket mellem Vandplanterne som en Hund paa Andejagt og smed sig saa med et Plask i Vandet, der stod tilvejrs i et højt Sprøjt.
Et kort Sekund var han helt borte, saa kunde man se hans Hoved dukke op, medens han svømmede rask frem mod Drengen, som Strømmen allerede havde taget.
