XIII. KAPITEL.
arquis de Plane holdt udenfor Matadorens Palais præcis paa Klokkeslettet med sin store, elegante Automobil, der bevægede sig let og lydløst paa sine elastiske Gummiringe.
Skønt det var pragtfuldt varmt Vejr med høj, stærk Sol, lignede han dog nærmest en Nordpolsfarer. Han var iført en stor Pels, der vendte det lodne Skind udefter, og han havde store, tætsluttende Landevejsbriller for Øjnene. Hvis Automobilsporten ikke forlængst var anerkendt som mondæn i det mondæne San Sebastian, og hvis stilfuld Udhaling i Automobilkostume ikke forlængst var fastslaaet som højeste fashion, saa vilde han i denne Dragt have gjort en komisk Figur.
Nu faldt det paa ingen Maade Lola Montero ind at le, da hun steg ned ad Marmortrappen og saa den underlige Dykkerskikkelse bøjet over den pustende og stønnende Maskine, der syntes greben af en feberagtig Utaalmodighed efter at komme afsted. Hun betragtede Marquien med den til Beundring grænsende Ærbødighed, med hvil-
