XXIII. KAPITEL.
er er gaaet Aar!
For Niels Castella og Jens Thomsen har Livet formet sig saa regelmæssigt, som det i Reglen former sig i Danmark for Folk, der ikke søger Eventyr.
Niels Castella er bleven Professor uden derfor at være bleven overvældet med jordisk Mammon. Han maa endnu ofte slide haardt idet i sit Embede og med Informationer for at skaffe Føden til sig og sine. Thi Familien er bleven temmelig stor.
Alligevel er han en stolt og lykkelig pater familias, der stadig kan bruse op, som selv tager sig ivrigt af sine smaa opvakte Drenges Opdragelse, og som elsker sin lille trofaste Hustru, der aldrig taber sit gode Humør.
Endnu den Dag idag er han ikke holdt op med at kalde hende: sin spanske Skat, medens hun stadig i ham ser Danmarks første Geni, der ikke nær er bleven paaskønnet nok af Staten ved de 500 Kroner, han oppebærer paa Finansloven.
Saavel Niels Castellas som Carmens Længsel gaar tit mod Spanien, men begge har opgivet
