Side:Carl Muusmann - Matadora.djvu/226

Denne side er blevet korrekturlæst

XI. KAPITEL.

K
K

lokken var ikke mere end otte om Morgenen.

Jens Thomsen havde allerede været oppe i et Par Timer og gik nu rundt paa Arbejdspladsen med høje Støvler og en lille Hue bag af Nakken, medens han gav Ordre, holdt smaa Foredrag og gestikulerede med den Tommestok, han havde i Haanden.

Hans gemytlige Ansigt straalede af Sundhed og Solbrændthed. Aldrig havde han befundet sig saa vel som i denne Sommer, med dens anstrængende Arbejde i frisk Luft.

Igaar var den nye Ovn kommet. Det var et Mesterstykke, der skulde vække Forbauselse hos de hjemlige Keramikfabrikanter, og desuden havde han erhvervet sig Patent paa en Glasur, som hurtigt skulde vinde sig et Ry.

Den tidligere Billedhugger følte en stolt Glæde over snart at staa ved sit Maal, parat til at tage det praktiske Livs Kamp op.

Jens Thomsen stod nu oppe paa et af Stillad-